Stafet for livet gav overskud på over en halv million
Der var rekordmange deltagere til dette års Stafet for Livet i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Pengene går til Kræftens Bekæmpelse.
NYKØBING Dette års Stafet for Livet blev en stor succes. Med rekordstor tilslutning til arrangementet deltog over 1.464 deltagere, herunder 130 såkladte fightere, der er tidligere eller nuværende kræftpatienter. Over 24 timer 17. og 18. august tilbagelagde deltagerne så mange omgange på atletikstadion, de magtede.
Regnskabet er nu gjort op, og Stafet for Livet i Nykøbing sender et overskud på 657.000 kroner videre til Kræftens Bekæmpelse. Årets resultat svarer til, at deltagerne tilsammen har gået eller løbet 58.000 omgange.
Med dette års resultat har deltagerne på den lokale Stafet for Livet i fællesskab genereret et overskud på 2.311.033 kroner siden 2014.
- Deltagerne og deres hold har virkelig knoklet for at samle penge sammen i samarbejde med lokale sponsorer, siger Daniel Kristensen, der er formand for Stafet for Livet Nykøbing.
Han mener, at stafetterne er unikke, fordi man i fællesskab står sammen mod kræft.
- Når man som kræftpatient eller pårørende deltager i Stafet For Livet og ser de lokale sponsorer bakke op, vender sig rundt og ser familie, kolleger og de over 1.400 deltagere omkring én, oplever man, at man ikke er alene i kampen mod kræft, siger han.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde