Sara Giereck og Jakob Arthur Andersen har indrettet Galleri Himmel og Jord i den ene ende af deres hus. Gangen hen til døren har han selv lagt af kampesten. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Astrofotograf udstiller meget spændende fotos af rummet med dets stjerner og galakser, men også af landskaber og bygninger om natten.
MEELSE: Et lille nyt galleri åbner næste lørdag, 17. september, på Grønsundsvej 292. Stedet ligger i et vejsving før Meelse og kaldes lokalt for Verdens Ende.
Galleriet har fået navnet Himmel og Jord, og det må siges at være meget præcist.
Indehaveren, Jakob Arthur Andersen, har nemlig specialiseret sig i at tage fotos af rummet med dets stjerner og galakser, men også af landskaber og bygninger om natten.
Et udvalg af disse billeder vil være udstillet i galleriet, og det samme vil keramik, som hans kone, Sara Giereck, laver.
Vil have mere salg
Annonce
Jakob Arthur Andersen har i 10-11 år arbejdet med sin fotokunst, og han har udstillet rundt omkring i de seneste fire år.
Desuden holder han foredrag, laver bøger og film og sælger sine værker til kunder.
Det har imidlertid knebet meget med salg på nettet, hvor han har en web-shop. Derfor åbnes galleriet.
- Folk skal nok se mine billeder i virkeligheden, før de køber dem. Og det tror jeg, at galleriet kan hjælpe mig med, siger han til Folketidende.
Han vil nemlig gerne kunne leve af sin kunst.
- Det er der stadig et stykke vej til, siger han.
Billederne på denne væg har motiver fra Tenerife. I forgrunden ses noget af keramikken. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Skiftende udstillinger
Parret har indrettet et rum i den ene ende af deres rødstenshus til galleri, og her hænger en del af hans billeder allerede.
- Der vil være skiftende udstillinger af mine billeder og af keramik, siger han.
Folk skal se mine billeder fysisk.
Jakob Arthur Andersen, fotokunstner
Galleriet vil fremover have åbent på fredage og lørdage, når der er sat skilt ud ved vejen. Ellers kan man komme forbi efter aftale.
Annonce
- Desuden vil jeg fortælle på Facebook om, når der sker noget nyt, siger Jakob Arthur Andersen.
På åbningsdagen slår Galleri Himmel og Jord sine døre op klokken 12 for interesserede, der vil kigge med ud i rummet.
- Vi er meget spændte på at se, hvor mange der dukker op, siger Jakob Arthur Andersen.
Clearsky Astrofoto
Jakob Arthur Andersen opererer gennem sit selskab Clearsky Astrofoto.
Han fotograferer nattehimlen for at vise fjerne galakser, stjernetåger, supernovaer og stjerneklynger.
På Østfalster gør den mørke himmel astrofotografi muligt, og han fotograferer nattehimlen så ofte, som han kan, når betingelserne tillader det.
Dette smukke nordlys har Jakob Arthur Andersen taget med sit kamera i Stubbekøbing med udsigt mod Bogø.Jakob Arthur Andersen FT
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde