Torsdag aften var der premiere på sommerens Nykøbing Falster Revy i et fyldt Nykøbing F. Teater.
Og igen i år er det lykkedes at sammensætte en revy, der både er musikalsk, tankevækkede og ikke mindst morsom.
Der har været ændringer i revyprogrammet helt frem til de allersidste forpremierer, blandt andet fordi man ville gøre plads til et nummer om Martin Brygmann, der er blevet ramt af en sexisme-sag. Det kan du læse mere om HER.
Annonce
Publikum kvitterede flere gange undervejs med taktfaste klapsalver, og da det hele var slut, var der stående ovationer fra hele salen.
Bagefter var det en meget tilfreds revydirektør Mickey Pless, der kunne puste lidt ud.
- Jeg er glad, og jeg tænker, at den er hjemme. Alt det, vi har rettet til de sidste to dage, gik hjem, sagde han blandt andet.
Artiklen fortsætter under billedet
Revydirektørparret Lone og Mickey Pless tog vanen tro imod premieregæsterne ved indgangen til teatret. Foto: Jakob Poulsen.
- Man føler, man er til eksamen
Og hans hustru og med-direktør Lone Pless var mindst lige så tilfreds.
- Det er gået så godt, og jeg er stolt af det produkt her. Man føler hvert år, at man er til eksamen, og jeg har været både spændt og nervøs, men det gik godt. Det er også en fuldstændig fantastisk opbakning, jeg møder på vores billetkontor. Man kan mærke, at det er byens revy, og derfor synes vi også, at vi skal leve op til folks forventninger, sagde Lone Pless.
Artiklen fortsætter under billedet
Premierepublikummet fik en kongelig modtagelse i salen af instruktør Rasmus Krogsgaard forklædt som kong Frederik X - bemærk det lille badge med teksten "Ny i job". Foto: Maria Glasius Lange.
- Altid lidt nervøs ved en premiere
Revyens instruktør Rasmus Krogsgaard, der også er en del af skuespillerholdet på scenen, var også en glad mand efter premieren.
Annonce
- Jeg bliver altid lidt nervøs ved en premiere. Ikke så meget for selv at være på scenen, men mere alt det andet. Jeg synes, det er sjovt at være instruktør og have fingrene nede i maskinrummet og skulle tage stilling til alle mulige ting. Og jeg synes, vi har fundet et fint niveau, og vi kunne mærke, at publikum var med os, sagde Rasmus Krogsgaard.
Nykøbing Falster Revyen spiller frem til 24. august.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde