STOPPET VED FÆRGEN: SÅ MEGET NARKO FANDT POLITIET

Arkivfoto: Jan Knudsen

Mand havde narko på sig, da han ankom med færge.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 39-årig mand fra Svendborg blev søndag eftermiddag sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer.

Manden var ankommet med færgen til Gedser.

Da han blev tjekket af politiets udlændingekontrolafdeling i indrejsekontrollen, fandt politiet 5,6 gram amfetamin på den 39-årige mand.

Det fortæller politiet i sin døgnrapport.

Den 39-årige blev derfor anholdt og sigtet.

Han blev løsladt igen klokken 18.35 efter afhøring.