Stor forvirring om afhentning: Nu er der nyt fra Refa
Arkivfoto: Rikke Søholm
.
En række borgere i Nykøbing fik forleden en sms-besked om, at de ville få afhentet plastaffald og mad- og drikkekartoner. Men beskeden blev sendt ved en fejl, og lige nu ved man ikke, hvornår det så bliver hentet.
Opdateret 16.35 med nyt fra Refa om afhentningstidspunkt.
Forvirringen er stor, og frustrationen begynder at vokse, hos en række borgere i Nykøbing. Forleden fik de en sms-besked fra affalds- og energiselskabet Refa om, at det var tid til at få afhentet plastaffald og brugte mad- og drikkekartoner.
Mange satte derfor deres sække med plastaffald ud , så renovationsfolkene kunne hente dem - og så skete der ikke mere.
- Det lyder som en dårlig undskyldning, men der er sket det, at vores it-leverandør ved en fejl er kommet til at sende sms'en ud, før det var meningen. Jeg synes, det er møg-ærgerligt, og det er ikke noget, vi er stolte af, men vi gør alt, hvad vi kan for at rette op på det, siger Refas direktør, Mette Suhr Stoffregen.
Hun kunne i første omgang ikke svare på, om folk tage deres sække ind igen, indtil affaldet bliver hentet, og hvornår sker det?
Lidt senere ringer hun tilbage til Folketidende med nyt i sagen.
- Der er simpelthen sket det, at vores it-udbyder har sendt sms'erne ud til borgerne og efterfølgende ændret på ruterne. Men nu har vi besluttet, at det bliver samlet ind i weekenden, forklarer Mette Suhr Stoffregen og beklager endnu engang fejlen.
Hun opfordrer i øvrigt borgerne til at hente app'en "Perfect Waste", hvor man kan tilmelde sig, så man får beskeder, når det er tid at få hentet affald. Her kan man også finde en kalender over, hvornår man får hentet affald.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker