Stor glæde over fusion
Lis Bentin er direktør for Nykøbing F. Boligselskab, der overtager driften af de i alt 56 boliger, som nu er under Guldborgsund Boligselskab. Fusionen gennemføres officielt 1. januar 2021. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
To lokale boligselskaber er fusioneret for at skabe en forretning, der kommer lejerne til gode.
NYKØBING Fusionen mellem Guldborgsund Boligselskab og Nykøbing F. Boligselskab bliver en realitet ved årsskiftet til 2021.
Det blev besluttet ved en generalforsamling forleden, hvor beboerne stemte et klart ja. Få uger forinden havde Nykøbing F. Boligselskabs repræsentantskab også stemt et tilsvarende klart ja til fusionen.
I den forbindelse ophører Guldborgsund Boligselskab, imens Nykøbing F. Boligselskab bliver den fortsættende boligorganisation. De får dermed tilført den anden parts tre afdelinger med i alt 56 lejemål på Christiansmindevej og Fjordvej.
Formålet med fusionen er, forklarer Lis Bentin, direktør for Nykøbing F. Boligselskab, i fællesskab at skabe en stærkere driftsenhed og styrke servicen over for både nuværende og kommende beboere, og dels for at sikre, at omkostningerne til drift af boligorganisationerne ikke stiger ud over den normale prisudvikling.
- Vi hilser fusionen et stort velkommen, da det giver rigtig god mening at slå de to boligorganisationer sammen. Vi har boliger dør om dør - og dermed kan vi udnytte de driftsfordele, der ligger i det til glæde for de almene beboere, tilføjer hun.
En god kemi
Formændene for henholdsvis Guldborgsund Boligselskab Ernst Jørgensen og Robert Madsen fra Nykøbing F. Boligselskab glæder sig også over beslutningen.
- Det handler meget om kemi, når man går i dialog om så stor en ting som en fusion, og der kan jeg kun sige, at kemien med Guldborgsund Boligselskabs bestyrelse har været der fra første møde, siger Robert Madsen.
Og Ernst Jørgensen oplevede, at stemningen efterfølgende var høj hos alle beboerne i Guldborgsund Boligselskab.
Godt med et ja til fusion
Guldborgsund Boligselskab bliver i dag administreret af advokatfirmaet Drachmann v/Morten Ammentorp, som også tilkendegav, at beboerne havde stemt en god sag hjem.
Advokatfirmaet Drachmann er i forvejen Nykøbing F. Boligselskabs husadvokat, derfor ophører samarbejdet med advokatfirmaet Drachmann ikke efter fusionen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker