Saxenhøjs festsal var torsdag aften fyldt godt på med medlemmer af Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band samt deres familie til den årlige juleafslutning. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band havde torsdag juleafslutning.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
SAKSKØBING Tæt på 200 fremmødte i festsalen på Saxenhøj skabte torsdag aften en god stemning omkring juleafslutningen hos Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band.
Her gik det løs med masser af uddelinger fra klokken 18.30 og et par timer frem.
- Det er en rigtig stor opbakning, og det er vi selvfølgelig glade for, lød det oven på de mange hædersuddelinger fra musisk leder ved Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band, Michael B. Madsen.
Korpset spiller til byfester, indvielser, sølvbryllupper og meget mere i årets løb, og på søndag gælder det Sakskøbings store juleoptog. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Årsstjerner og julemusik
CIrka 90 elever fik torsdag aften overrakt deres nye årsstjerne, inklusive de 11 junior-elever.
Annonce
Aftenen bød naturligvis på masser julemusik af korpset samt uddeling af vandrepokaler. Der blev også tid til gløgg, kakao og æbleskiver. Som traditionen byder til juleafslutningen, var der også fejring af adskillige jubilarer.
Peter Lundqvist friede torsdag aften på scenen i festsalen til Camilla Borchersen Nielsen. Hun sagde ja. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Fløjte og baryton
En 10 års jubilar blev det således til hos Sabine P. Franck på fløjte, mens det blev til et 15 års jubilæum hos Gabrielle Køhler på baryton og Alexandra Kjær på altsaxofon.
Tobias Juliussen på trompet og Søren Engbirk på Flugelhorn blev fejret som 20 års jubilarer. Mens Ulrik Kruse Pedersen på Euphonium og Bennedikte Breitenstein på lyre blev fejret som 25 års jubilarer.
En 40 års jubilar blev det også til, og det var såmænd musisk leder Michael B. Madsen på trombone.
Her er frieriet overstået, og festen kan fortsætte i festsalen på Saxenhøj. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Pokal for indsatsen
Der var også uddeling af korpsets fire vandrepokaler undervejs i juleafslutningen.
Her gik Møde & Kammeratskabspokalen til Nina Steen på Eb-Cornet. Musisk sprinterpokalen blev tildelt Benjilyn Jensen på Althorn, mens Humørpokalen gik til Lukas Madsen på Tuba. Endelig var der også Skulderklappokalen, som gik til formand Rete Diemer.
Vil man gerne opleve Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band i aktion, så er der allerede på søndag en chance, når der er det store juleoptog i Sakskøbings gader med start klokken 13.
Også lørdag den 5. januar er der i samarbejde med Sakskøbing Menighedsråd nytårskoncert klokken 15 i Sakskøbing Kirke med det populære korps.
Sakskøbing Tambourkorps & Brass Bands orkesterleder Helle B. Nielsen havde travlt med at dele ud. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Musisk leder Michael B. Madsen fik endnu en medalje som markering af 40 års virke. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Historisk hus slår dørene op efter stor restaurering
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik