STOR SOLCELLEPARK PÅ VEJ PÅ FALSTER
Teknisk udvalg behandler projekt i dag, tirsdag.
SKØRRINGE: Markerne rundt om Skørringe Gods skal dækkes med solceller.
Det fremgår af et idéoplæg, som teknisk udvalg i Guldborgsund Kommune i dag, tirsdag, skal tage stilling til.
Ideoplægget har været på vej i et stykke tid, og nu kommer det altså til den første politiske behandling.
Bag den store solcellepark, der skal dække cirka 360 hektarer, står dels Skørringe Gods, dels firmaet BeGreen.
Solcellepark i otte dele
Solcelleparken kommer til at ligge på otte marklodder rundt om godset.
Området er let bakket, og det afgrænses af skov mod øst og vest og til dels mod nord.
Desuden skal der solceller på et areal, der ligger øst for golfbanen.
Hele området bruges i dag til landbrugsformål, hvor markerne dyrkes intensivt.
Midt i området ligger godset, og tæt på det ligger cirka 20 beboelsesejendomme. 10 af disse ejes af Skørringe.
Paneler mod syd
BeGreen oplyser, at solcellepanelerne bliver op til 3,5 meter høje.
De skal stå i rækker fra øst til vest, og selve panelerne skal vende mod syd.
Mellem panelerne skal der blandt andet stå transformere, og anlægget skal kobles til højspændingsstationen ved Eskilstrup.
Solcellerne bliver 3,5 meter høje.
Hegn og stier
Ifølge ideoplægget foreslås det, at der i solcelleområdet laves nye stier til vandrere og ryttere.
Der skal også laves passager til hjortevildt, men ikke mellem solcellerne.
Rundt om den store solcellepark skal der, ifølge kommunens regler, plantes hegn på mindst syv meters bredde.
Endelig skal der holdes afstand til de eksisterende alleer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned