Sortkammervej var nærmest spærret i aftes af brandmandskab og køretøjer, som deltog i en øvelse omkring huset i baggrunden. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Kommune og kriminalteknikere i nyt samarbejde.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
NØRRE VEDBY En lille brand i et gammelt træhus på Sortkammervej 2 førte tirsdag eftermiddag til en stor udrykning.
Mange køretøjer - politi, indsatsleder og brandbiler - holdt tæt på den smalle vej foran huset.
Der blev lagt slanger ud, og flere hold røgdykkere blev sendt ind i huset.
Det lykkedes at begrænse ilden til et enkelt værelse i huset, og siden kommer brandteknikere for at finde årsagen til branden.
Her bringes noget af materiellet frem til øvelsen på Sortkammervej. Det var den første i et nyt samarbejde mellem Guldborgsund Kommune og Nationalt Kriminalteknisk Center hos Rigspolitiet. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Nyt samarbejde
Annonce
Men der var ikke tale om en rigtig brand.
Det var en øvelse, der skulle demonstrere et helt nyt samarbejde mellem Guldborgsund Kommune og NKC.
Sidstnævnte står for Nationalt Kriminaltekniske Center, som hører under Rigspolitiet.
Det er teknikere herfra, der sendes ud, når brandhærgede ejendomme skal undersøges nærmere.
Samarbejdet går ud på, at kommunen stiller ejendomme, der alligevel skal rives ned, til rådighed for NKC.
Centret kan så bruge disse ejendomme til brandundersøgelser.
- Det drejer sig om 10-20 huse om året, siger boligkoordinator Jacob Pfeffer fra Guldborgsund Kommune. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Kontakt fra NKC
Det er NKC, der for noget tid siden kontaktede Jakob Pfeffer om et samarbejde.
Han er boligkoordinator i Guldborgsund Kommune og leder indsatsen for at fjerne faldefærdige huse.
- Kommunen har i forvejen et samarbejde med Forsvaret. Det havde NKC hørt, og derfor kontaktede de mig, siger Jacob Pfeffer.
Annonce
Han overværede øvelsen fra den misligholdte baghave ved huset sammen med blandt andet nogle TV-folk.
Samarbejdet mellem de to parter er i øvrigt det første af sin art i Danmark.
- Vores øvelser bliver nu mere realistiske, siger vicepolitiinspektør Sajjad Haider fra Nationalt Kriminalteknisk Center. Foto: Claus HansenClaus Hansen
10-20 huse om året
Han oplyser, at han ifølge aftalen hvert år skal sende en bruttoliste over ejendomme til NKC.
- Husene har vi købt, enten i fri handel eller på tvangsauktion. Dette hus er købt på tvangsauktion, siger han.
Derefter vil centret vælge de ejendomme, som de kan bruge, ud til øvelser for deres teknikere.
Jacob Pfeffer kan ikke sætte et præcist tal på, hvor mange huse i Guldborgsund der vil være tale om pr. år.
- Men jeg vil tro, at det bliver mellem 10 og 20, siger han til Folketidende.
En nabo havde sat en stol op på taget af et udhus for at følge med i øvelsen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Søgning efter spor
Vicepolitiinspektør Sajjad Haider fra NKC siger, at øvelserne især skal gå ud på at træne brandteknik og eftersøgning af spor.
Annonce
- Spor i brandsager kan være svære at finde, siger vicepolitiinspektøren.
Ved de øvelser, som NKC skal deltage i på Falster og Østlolland, er der sket en hændelse i huset, og derefter vil der blive antændt ild.
- Det kan være forsikringssvindel, men det kan også være et drab. Det ved deltagerne ikke på forhånd, siger Sajjad Haider.
Mere realistisk
Med det nye samarbejde kan øvelserne for brandteknikerne blive så realistiske som muligt.
Tidligere lavede NKC sine øvelser i Sverige.
- Her byggede man rum i containere, og derefter brændte man rummene af, fortæller Sajjad Haider fra NKC.
Briefing inden øvelse
Klokken 17.30 blev de mange brand- og politifolk samlet til to briefinger.
Den første stod en NKC-mand for, mens indsatsleder Brian Midjord fra Lolland-Falster Brandvæsen stod for den anden.
Annonce
På bagsiden i sin bil var planen tegnet op på en stor planche.
- Der vil være ild i et enkelt rum, men der er også strøm i huset, sagde han under instruktionen til brandfolkene.
Derefter blev de sidste filmoptagelser lavet inde i huset, som der ikke var adgang til.
Og en time senere, klokken 18.30, kunne øvelsen så begynde for alvor.
En del tilskuere
Annonce
Foruden de brandfolk, der kom i aktion, blev øvelsen overværet af et hold brandkadetter, der på den måde samlede erfaringer.
Nogle af dem fik også lov til at udføre mindre opgaver under øvelsen på Sortkammervej.
Desuden fulgte en del naboer med fra grøftekanten, og flere biler med folk skulle også lige forbi for at kigge på øvelsen.
En af naboerne satte ovenikøbet en stol op på taget af et udhus, så han bedre kunne følge med i begivenhederne på ejendommen ved siden af.
Drone i træ
Annonce
Dele af øvelsen blev også filmet fra luften af en drone, som et par piloter styrede fra jorden.
Undervejs mistede de dog styringen med dronen, som endte i de øverste grene på et meget højt træ i nærheden af huset.
- Der skal en meget lang stige til for at hente den ned, lød en kommentar til droneuheldet.
Seneste artikler
Henrik og Ulla er rejst flere hundrede kilometer for at fejre broerne
Kaj og Nannas Chevrolet var med i 1937 - nu skal den køre foran kronprinsen
Christian Jensen gav hug til Lars Boje og hyldede anonyme kilder
Ny streetbasketbane åbnet i Nakskov
Lokale folkeskoler blandt landets mest fagligt udfordrede
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen