Større computer-tyverier vækker opsigt på skoler
Sundskolen er én af tre skoler i Guldborgsund, der har fået stjålet et stort antal computere. På en fjerde forsøgte gerningsmænd uden held at komme ind. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Ukendte gerningsmænd har de seneste to uger stjålet bærbare computere fra tre af kommunens skoler.
NYKØBING/SUNDBY: Fire skoler i Guldborgsund har i løbet af de seneste uger været ramt af indbrud hen over en weekend. Det er primært bærbare computere, der er blevet stjålet.
Østerbroskolen er én af de berørte skoler, og her opdagede man indbruddet en mandag morgen i slutningen af april. Der var tydelige tegn på indbrud, og da man kom ind på skolen, manglede der cirka 85 bærbare computere fra nogle af klasselokalerne. Opladerne havde tyvene ladet ligge.
- Det er da mega irriterende og især, fordi det var en uge før de skriftlige prøver i 9. klasse, siger skoleleder Carsten Berger.
Computerne er udelukkende stjålet fra udskolingsbygningen. Tyvene prøvede at komme ind i indskolingen, men her kunne de ikke komme ind, fordi vinduerne var nye og mere sikre.
- Kommunens It support var hurtige til at mønstre nye bærbare computere fra deres lager, hvor vi havde nogle gamle liggende til reparation, siger Carsten Berger.
Dem kunne 9. klasserne bruge til deres eksamen.
Politiet kan se direkte tegn på indbrud. Vindueskarmene var brudt i stykker, og man arbejder stadig med sagen og leder efter spor, oplyser skolelederen.
Fire skoler udsat for tyveri
Også på Sundskolen oplevede man efter en weekend, at mindst 160 bærbare computere var stjålet.
-Vi er ret godt med på it-delen, så det er super ærgerligt. Vi har haft elevskabe og skuffer med computere i, siger Carsten Løye og tilføjer, at tyvene ikke var forbi 9. klassernes afdeling.
Det er da mega irriterende og især, fordi det var en uge før de skriftlige prøver i 9. klasse.
Carsten Berger, skoleleder, Sundskolen
De blev derfor ikke ramt af computermangel frem mod eksamenerne.
- Tyveriet virkede lidt tilfældigt, men arbejdet er udført professionelt. Vi prøver at få de computere, vi har, til at række, indtil vi bliver klogere på erstatning, siger Carsten Løye og tilføjer:
- Men det er altså bisset at stjæle fra børnene.
På Nørre Alslev skole var der også forsøg på at stjæle computere, men det lykkedes angiveligt ikke tyvene at komme ind på skolen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker