Stort vandspild i Eskilstrup

I Eskilstrup fosser kubikmetervis af rent drikkevand lige ud i ingenting i øjeblikket.

I sidste uge kunne vi fortælle, at det lokale vandværk endelig havde fundet et brud som havde betydet, at omkring en million liter vand var fosset ud i Nørregade i Eskilstrup.

Men nu ser det ud til, at situationen er blevet endnu værre. Et nyt og større brud er tilsyneladende dukket op et sted på ledningsnettet.

I sidste uge mistede man cirka tre kubikmeter vand i timen, men vandværket taber nu syv kubikmeter vand pr. time, så det må være et stort brud der er til at få øje på.

De syv kubikmeter svarer til mere end 16.000 liter i døgnet. Hvis man ser fugt eller vand ude som inde på steder, hvor der ikke burde være fugtigt eller vådt, kan man ringe til vandværkspasseren P.H. Olsen på telefon 24 67 51 64.




I sidste uge fandt vandværket et brud på en vandledning. Nu er et nyt og større dukket op.

Offentliggjort Sidst opdateret