Støtte til at udvikle turisme
Udsnit af kysten mellem Gedser og Marielyst, der kan stå overfor en bæredygtig udvikling. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Tættere samarbejde skal udvikle området fra Marielyst til Gedser.
SYDFALSTER Seks udvalgte steder på Sjælland og de omkringliggende øer får støtte af Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania til at udarbejde en fokuseret plan for fremtidens turisme. Et af dem er Sydfalster.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk Kyst og Natur Turisme.
Her står:
"Guldborgsund Kommune ønsker blandt andet at bygge videre på Marielysts positive udvikling og styrke koblingen til Gedser, så turisterne får en stærkere oplevelse af Sydfalster som sammenhængende destination, og så naturoplevelserne og nærheden til vandet bliver sat tydeligere i spil. Kommunen ser et potentiale i nye dele af det tyske marked, som ventes at åbne sig med Femernforbindelsen i 2029."
Støtten går til at udarbejde planer for en bæredygtig turismeudvikling.
Planerne skal sikre, at turismen og de positive effekter kommer lokalbefolkningen til gavn og sker i respekt for natur og kultur.
- Lokale investeringer i kyst- og naturturismen er alfa og omega for, at man kan udvikle en bæredygtig turisme og udnytte de nye muligheder, som blandt andet den kommende Femernforbindelse vil give. Det kræver et tæt samarbejde mellem borgere, erhverv og kommune om, hvilken udvikling man ønsker lokalt, og det er de støttede planer et godt redskab til, siger Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme.
Planerne vil fokusere på, hvordan turismen kan være en løftestang for lokal udvikling, hvor bæredygtig turisme - med natur, lokalbefolkning og høj kvalitet for øje - skal være med til at skabe både øget omsætning og mere livskvalitet.
- Vi vil gerne bidrage til at udvikle steder over hele Danmark, der er gode at besøge - og samtidig gode at bo og arbejde i, siger projektchef Henrik Lund fra den filantropiske forening Realdania i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker