Strategi for klimasikring af Nykøbing

NYKØBING Der sker rigtig meget i Nykøbing by, nyt havneområde, boligbyggeri på Schiller-grunden, byggeprojekt på Cementen og flere andre steder.

Samtidig viser alle forventninger til fremtidens klima, at vandstande vil hæves, og oversvømmelser vil komme oftere og ramme højere og højere.

- Når vi kigger på scenarier med stigende vandstand, kan vi se, at der er brug for en strategi til, hvordan vi beskytter os, fortæller lederen af miljøafdelingen i Guldborgsund Kommune, Jakob Lysholdt.

Derfor har Miljøafdelingen søgt og fået 500.000 kroner fra Realdania til at lave en strategi for at klimasikre Nykøbing.

Miljøafdelingen ønsker at lave en langtidsholdbar strategi for, hvordan kommunen skal agere og tilrette målsætninger og forudsætninger til den skiftende virkelighed.

- Der er flere måder at lave klimasikring på. Man kan holde vandet ude med diger og pumper, eller man kan invitere vandet ind, fortælle Jakob Lysholdt.

Hvad der vælges er i sidste ende op til de siddende politikere.

Men som et eksempel på, at klimaet udvikler sig anderledes end forventet for bare 15 år siden, nævner Jakob Lysholdt Slotsbryggen.

Da dengang Nykøbing Kommune lavede lokalplaner for området, skrev den ind i planerne, at byggeriet skulle kunne modstå oversvømmelser på op til 1,7 meter. Det var ikke nok. Det meste af Guldborgsund Kommune er et meget lavtliggende område, derfor er kommunen følsom overfor klimaændringer som højere vandstande og flere oversvømmelser.

- I kommuneplanerne i dag skriver vi, at der skal beskyttes mod oversvømmelser op til 2,2 meter. Og noget tyder på, at vi skal helt op på 2,5 meters sikring, forklarer Jakob Lysholdt.

En samlet strategi

Indtil nu har kommunen taget stilling til enkeltsager en ad gangen. Det vil miljøafdelingen gerne have ændret, så der kommer en samlet strategi for hele Nykøbing by. Og ønsket er en dynamisk klimatilpasningsplan.

Miljøafdelingen ønsker at bruge den hollandske metode DAPP (Dynamic Adaptive Policy Pathway). Ideen er at kunne træffe beslutninger, når forholdene ændres, inden der opstår skade.

- Det er et svært budskab overfor dem, der ikke selv har oplevet en oversvømmelse. Vi skal gerne have skabt ejerskab både fra borgere og politikere, mener Jakob Lysholdt.

Han forklarer, at det ikke kun drejer sig om at beslutte, hvordan man vil beskytte byen, men også hvor meget.

- Nogle funktioner kan man måske acceptere oversvømmelse hvert 10. år, eller hvert 20. år, andre som sygehuset kan man sige hvert 1.000 år, og noget er helt urealistisk at beskytte sig mod, forklarer han.

At det er nødvendigt at lave en dynamisk strategi, så de kommunale afdelinger ikke behøver vente på den politiske arbejdsgang, kunne ses i 2019.

- I 2019 havde vi tre af det, vi kalder 20-års-hændelser, hvor vandet kom op over halvanden meter, forklarer Jakob Lysholdt.

Pengene fra Realdania skal bruges til konsulenter og rådgivere, der skal kigge på forskellige scenarier.

- Det er vigtigt, at vi får involveret de rigtige mennesker, så vi kan vælge den rigtige strategi til en langsigtet klima- og stormflodsstrategi, forklarer Jakob Lysholdt.

Det vil ruste miljøafdelingen bedre til at svare, når nye bygherrer spørger om fremtiden for et specifikt område.

- Vi skal have en strategi, der fortæller, hvad man kan forvente, hvis der bygges på bestemte områder, forklarer Jakob Lysholdt.

Hvis der ligger en langsigtet kommunal strategi, vil det også kunne få betydning for folks muligheder for at forsikre sig mod oversvømmelse.

At det er Nykøbing by, der først laves en strategi for, hænger sammen med, at det var bysikring, der kunne søges midler til hos Realdania.

- Der findes ingen nationale puljer til klimasikring. Af og til er der puljer, der kan søges, men ellers ligger udgifterne hos grundejere og en eventuel kommunal medfinansiering, forklarer Jakob Lysholdt.

Venter med strategi

Derfor venter Sydfalster med at få en strategi, til den i Nykøbing er lavet.

Kommunen arbejder dog sideløbende med en ny klimatilpasningsplan, herunder sikring af Sydfalster.

Gedser og hele Sydfalsters sommerhusområder ligger så lavt, at der ifølge alle scenarier skal sikres mere.

- Gedser ligger lavt, så lavt, at hvis den havde ligget der i 1872, havde der ikke været noget Gedser tilbage, forklarer Jakob Lysholdt.