Strid om 4,7 millioner afgøres sidst i marts
Brokonsortiet SBJV, der har sine store haller her på Masnedø, og renovationsfirmaet Marius Pedersen må vente fire uger på afgørelse af strid om millioner. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
To store firmaer var i retten i sidste uge i sag om brobyggeri.
NORDFALSTER Først sidst i marts vil en millionstrid mellem brokonsortiet SBJV og renovationsfirmaet Marius Pedersen blive afgjort.
Det oplyser Retten i Nykøbing efter en todages retssag, der fandt sted i slutningen af sidste uge.
Afgørelsen bliver offentliggjort om formiddagen onsdag, 31. marts, oplyser Retten i Nykøbing til Folketidende.
Uenige om regninger
Striden mellem de to firmaer handler om 4,7 millioner kroner.
Marius Pedersen havde fra december 2018 til hen i foråret 2020 en kontrakt med SBJV.
Kontrakten gik ud på at fjerne byggeaffald, slam og forurenet jord fra SBJVs byggepladser på Falster og Masnedø.
Desuden skulle man ifølge kontrakten levere containere og tømme toiletter.
Men i foråret 2020 blev parterne uenige, og SBJV standsede betalingerne til Marius Pedersen.
Hos renovationsfirmaet mener man at have 4,2 millioner kroner til gode for arbejde for SBJV.
Desuden vil man have 445.000 kroner, fordi SBJV, ifølge Marius Pedersen, har begået kontraktbrud.
Omvendt siger man hos SBJV, at Marius Pedersen har sendt regninger til SBJV for arbejde, som firmaet ikke har udført.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker