Strides om otte meter hegn: Det kan koste dem 3000 om ugen
Kirsten Wulff og Per Dwinge har tænkt sig at tage en afhøring hos politiet for at tage deres sag omkring indhegningen af deres ejendom med kig til Nysted Havn. PrivatfotoKim Møller Pedersen
Cirka otte meter hegn, som vel at mærke ikke er et stakit, er i centrum for en sag mellem kommune og to husejere, der er inviteret til afhøring hos politiet for at afgive forklaring. De er således nu sigtet i en sag, som i sidste ende kan ende med bøder på 3.000 kroner om ugen.
- Vi føler, det er blevet en principsag, især når vi som borgere netop har opfyldt præcist det, der står i lokalplanens bestemmelser.
Sådan lyder det fra Kirsten Wulff. Hun er sammen med Per Dwinge det husejerpar, som for nylig modtog en henvendelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi med baggrund i en sag fra Guldborgsund Kommune med anmodning om afhøring og sigtelse af i husejerparrets verserende sag om overtrædelse af planloven.
Vi kan forstå, at man skal kunne kigge igennem hegnet og ind på vores grund. Det er åbenbart sagens kerne.
Kirsten Wulff, husejer i Nysted
Ikke lovliggjort
Af henvendelsen fremgår det, at parret ikke har lovliggjort opsætningen af et i forhold til lokalplanen ulovligt plankeværk på adressen Skibsbrostræde 4.
- Vi har ansøgt om dispensation. Efterfølgende er der så kommet synsninger og betragtninger ind, som vedrører den private ejendomsret, og giver grundlag for politianmeldelse og sigtelse med deraf afledt afhøring. Det er for os at se helt ude af trit med almindelig fornuft, mener Kirsten Wulff.
Annonce
Om lovgrundlaget
Ejendommen Skibsbrostræde 4 i Nysted er som nærområdet i øvrigt omfattet af Lokalplan 132 for Nysted.
Lokalplanens paragraf 9.1.5 specificerer, at hegn mod sti, naboskel og offentlige arealer kun må etableres med byrådets særlige tilladelse. Hegn må ikke overstige 1,8 meter.
Lodretstillede brædder i stakit, plankeværk, murværk og levende hegn kan forventes godkendt.
Modtog anmeldelse
Baggrunden for den verserende sag om et hegn er, at Guldborgsund Kommune fra Nysted Facaderåd den 28. marts 2022 modtog en anmeldelse om, at der på ejendommen Skibsbrostræde 4 er "bygget nyt hegn mod vej".
Artiklen fortsætter under billedet...
Et stakit er ikke det samme som et hegn, og derfor danner ejendommen Skibsbrostræde 4 i Nysted nu rammen om en sag om at overholde lokalplanens bestemmelser. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen, FT
Kommunen har efterfølgende ved besigtigelse på adressen den 7. april samme år konstateret, at der er bygget hegn på grundens sydvestlige del, det vil sige mod vejene Skibsbrostræde samt Strandvejen. Hegnet har udseendet af massive vandretstillede planker, og kommunen "iagttager på billedmateriale fra sidste år", som det hedder i anmeldelsen, at der tidligere på førnævnte sted var et cirka halvandet meter højt plankeværk.
Hvad med brænde?
- Vi kan forstå, at man skal kunne kigge igennem hegnet og ind på vores grund. Det er åbenbart sagens kerne. Men hvad hvis vi nu havde stablet brænde langs hegnet inde på vores grund? Det var der nok ikke blevet sagt så meget til, så jeg forstår ikke, hvorfor en så lille sag om et hegn skal udvikle sig på den måde. Man kunne også have givet os en dispensation, mener Kirsten Wulff.
Guldborgsund Kommune vurderer i øvrigt, at dagbøder er den eneste måde at opnå fysisk lovliggørelse på i forhold til sagen fra Skibsbrostræde, da enkeltstående bøder i lignende sager i praksis lovliggør ulovlige forhold, da der ikke kan idømmes bøder for samme forseelse flere gange. Kommunen vil således begære tvangsbøder (ugebøder) svarende til laveste sats, som er 3.000 kroner pr. uge.
Byplanlægger Christian Broen fra Plan & Trafik ved Center for Teknik & Miljø i Guldborgsund Kommune, kalder sagen "rigtig ærgerlig:"
- Al dialog er forsøgt og ophørt, og sagen har også været inde og vende i Planklagenævnet. Men tilbage står, at man skal kunne kigge igennem et stakit, som ikke er et hegn eller plankeværk. Kommunen har ikke givet tilladelse til at etablere nyt hegn, og det er derfor i strid med lokalplanen, siger Christian Broen, der er kommunens sagsbehandler på hegnsagen fra Skibsbrostræde
Seneste artikler
Kendt læge åbner café: - Det bliver lidt spis-sammen-agtigt
Kø på Rute 9: Mammut-lastbil reddede traktor fra brand
Medie: Lollik savnet efter kæntring
Borgmester til studenter: Rejs ud, oplev verden og kom tilbage igen
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Mest læste artikler
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Uheld på Sydmotorvejen: Flere biler involveret
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Kontrol i slikbutikker: Ejer køber slik 'fra banditter'
Flygtede fra flammerne i natten