Stubbekøbing Apotek lukker ikke

Offentliggjort Sidst opdateret

I den sidste tid har der floreret nogle rygter om at Stubbekøbing Apotek skulle lukke. Dette har absolut intet på sig fastslår Anne Mette Jørgensen, der er den daglige leder af Stubbekøbing Apotek. Vi har mange loyale kunder som så vidt muligt handler her og støtter os, og vi vil meget gerne fremover servicere disse kunder. Vi har oven i købet udvidet åbningstiderne for nylig, så vi er rigtig kede af disse rygter fortsætter Anne Mette Jørgensen. På billedet her ses Anne Mette Jørgensen i færd med at betjene en kunde.