Sukker for øregangene i dag

En urpremiere på Danmarks første sukkerkoncert, intet mindre. Det er, hvad en gruppe skoleelever fra Ejegodskolen og Lindeskovskolen i Nykøbing i eftermiddag vil præsentere sammen med seks studerende på Esbjerg Musikkonservatorium, nogle ældre og brugere fra Viften i Nykøbing.

Koncerten begynder på Kulturforsyningen, det gamle elværk i Nykøbing, klokken 17 og vil blandt andet bestå af video-collager, musikstykker, som deltagerne selv har komponeret og andre i forvejen kendte musikstykker.

Det er Guldborgsund Museum, som har taget initiativ til koncerten, og den er et led i mussets markering af det landsdækkende Industrikulturens År. Her er sukkerindustrien hovedtemaet for museets særudstilling. Koncerten markerer samtidig afslutningen på et praktikforløb for de seks konservatorie-studerende.

Der er gratis adgang til koncerten med den søde musik.




Der er sukkersød musik for øregangene på Kulturforsyningen i Nykøbing i dag. Her vil skoleelever fra Nykøbing ur-opføre landets første sukkerkoncert sammen med studerende fra Esbjerg Musikkonservatorium.

Offentliggjort Sidst opdateret