I mindst et par uger har tre katte sultet i en førstesals lejlighed i Adelgade 37 i Nysted.
Kattenes ejer, en kvinde med et eller flere børn, er meget hurtigt forsvundet fra lejligheden, hvor hun har boet i et halvt års tid. Hun efterlod kattene med kun lidt mad, og det har de forlængst spist.
Kattene har hylet af sult, så det har kunnet høres ude på Adelgade. Blandt andet har kunderne i Heidi's Blomster, der ligger i samme ejendom, set og hørt kattene sidde og skrige i vinduerne.
Forleden blev det for meget for to kvinder, Jytte Hansen og Anne Mette Rossdahl.
- Et par vinduer stod åbne, så vi tog en stige og kravlede op. På den måde kunne vi være kommet ind i lejligheden og fodre kattene, fortæller kvinderne.
De beskriver kattene som meget tynde og meget sultne.
- De var ved at bide mine fingre af, da jeg fodrede dem, siger Anne Mette Rossdahl.
Hun understreger, at politiet har sagt god for, at de fodrer kattene.
- Det har vi nu gjort et par gange, og så er kattene blevet mere rolige, siger de to kvinder.
Både hun og Jytte Hansen mener, at kattene skal fjernes fra lejligheden.
- Vi har talt med katteinternattet i Stubbekøbing, og her vil man gerne tage dem. Men det kræver en politianmeldelse, siger Anne Mette Rossdahl.
Hun har tre gange kontaktet politiet for at anmelde sagen. Men hun er blevet henvist til at tale med landbetjent Mogens Larsen, når han i dag har åbent på sit kontor i Nysted.
Bjarne Arildsen
ba@folketidende.dk
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker