Sure kunder efter møbelkædes konkurs
Living-Room.dk fik en kort tid i Guldborgsundcentret. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Det gik stærkt med at åbne mange nye butikker, men nu er møbelbutikken Living-Room.dk under konkursbehandling.
NYKØBING Møbelkæden Living-Room.dk, der har en afdeling i Guldborgsundcentret, er gået konkurs og lukker en netbutik og ni fysiske forretninger i Danmark.
Det har efterladt en del sure kunder, der har bestilt og betalt møbler, de ikke har fået leveret.
Folketidende har fået henvendelser fra flere, der føler sig i klemme, og i øjeblikket har 383 kunder fra hele landet samlet sig i facebookgruppen "Living-Room.dk konkurs?" for at udveksle frustrationer, erfaringer og råd. Konkursen varetages af Bjerregaard Advokatfirma, og kunder kan skrive til adressen konkurs@badv.dk og gøre deres krav gældende.
Kuratoren er ikke vendt tilbage på Folketidendes henvendelse.
Living-Room.dk, der ejes og drives af Møbel Koncept ApS, begyndte åbningen af de ni butikker i foråret 2020, og ejerne Jesper Bjørnestad og Michael Krarup åbnede forretningen i Nykøbing for mindre end et år siden.
Møbelkæden havde planer om at åbne mellem 12 og 15 butikker i løbet af 2021 og 35 butikker inden for tre til fem år, fortalte ejeren til magasinet-indretning.dk sidste år.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker