Surrealistisk prinse-besøg: Min mor kneb en tåre
Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
Brydestjernen Turpal Bisultanov skal til prins Christians fødselsdag, og det er "næsten surrealistisk," mener han.
På søndag fylder prins Christian 18 år, og en af dem, der glæder sig til at fejre prinsens store dag, er den lokale brydestjerne Turpal Bisultanov.
Han er nemlig inviteret med til fødselsdagen i Riddersalen på Christiansborg, hvor dronning Magrethe er vært.
- Det er næsten surrealistisk. Min mor kneb en tåre, da hun fik det at vide, så det er virkelig stort både for mig og min familie, siger 21-årige Turpal Bisultanov, der til daglig træner i Det Nationale Kraftcenter i Nykøbing.
De, ikke du
Inden den store fejring på søndag skal den unge bryder både have styr på jakkesættet og det formelle.
- Jeg håber ikke, at jeg dummer mig, når jeg skal hilse på dronningen, og jeg vil gøre alt for at have styr på det inden søndag, fortæller Turpal Bisultanov.
Og selv hvis en fejl sniger sig ind, er han klar, for "der kommer jo rigtig mange, så jeg kan altid spørge nogen," som han siger.
Det er vanvittigt
I august fik Turpal Bisultanov dansk statsborgerskab. Nu skal han til royal-fest på Christiansborg og møde Danmarks regent.
- Som flygtning fra Tjetjenien er jeg ikke vant til at komme så fine steder, så det er en kæmpe ære at blive inviteret. Det er vanvittigt, siger Turpal.
Det var faktisk så vanvittigt og surrealistisk, at da bryderen først fik invitationen, troede han ikke på det. Men nu skal Turpal Bisultanov og fire 18-årige fra Lolland-Falster til prinsens fødselsdag, og for bryderen er det "virkelig, virkelig en stor ting."
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker