Guldborgsund
Fra venstre er det Suzanne Toxværd Rasmussen og Doris Damberg, som her viser det aktivitetshus frem, som er skabt i bådelaugets tidligere lokaler. Her er det hensigten at få mange nye tiltag til at blomstre sideløbende med det nu igangsatte erhvervsfremme- og turismeprojekt. Foto: Kim Møller Pedersen
Suzanne og Doris håber på mere turistsnak og løbende toiletrengøring
Planlægningen af udviklingen i Gedser og Sydfalster er i fuld gang, og de første fysiske tiltag ventes realiseret i efteråret 2026.
Det handler naturligvis først og fremmest om at skabe nye aktiviteter i netop et nyt aktivitetshus i Gedser. Den er Suzanne Toxværd Rasmussen og Doris Damberg helt med på. De to er frivilligt engageret i at skabe aktiviteter for både lokale og borgere i de tidligere lokaler, som tilhørte Gedser Bådelaug.
Med midler fra både Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Business LF, Scandlines, Region Sjælland og Guldborgsund Kommune er der cirka 30 millioner kroner, som nu allerede er sat i spil i forhold til at skulle udvikle på Gedser og Sydfalster i de kommende år.
- Her har vi nu skabt det her aktivitetshus, hvor alle kan byde ind med idéer til, hvad der kan ske af gode ting og sager, understreger Suzanne Toxværd Rasmussen.
Hun har selv malerier udstillet i bygningen, og ligeledes har "kollega" Doris Damberg udstillet sin hobby som stensamler. Men der er plads til meget mere, pointerer de to frivillige.
Masser af lys, udsigt og idéer
- Der er jo alletiders udsigt og lysindfald her, og det skal nok blive noget, som kan tiltrække eksempelvis turisterne. Dem snakker vi ofte med, for de kommer ind til os. Man kan godt mærke, at de gerne vil have den menneskelige kontakt, når de bevæger sig rundt her i lystbådehavnen, fortæller Suzanne Toxværd Rasmussen.
De to frivillige sørger i forvejen også for at rengøre toiletterne, der har haft offentlig adgang. Men netop her håber de på, at der med planerne om at skabe et nyt facilitetshus for sejlere med moderne toiletfaciliteter også kan tænkes offentlig adgang ind med løbende rengøring via kommunal hjælp.
Netop det forslag bragte de to frivillige med ind som et vigtigt forslag i mandagens dialogmøde med kommunens repræsentanter om den kommende byudvikling af Gedser.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker