Sygehus får forskningscenter
Regionsrådsformand Heino Knudsen var i går med til at indvie det nye forskningscenter. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Ansatte på Nykøbing F. Sygehus har efterspurgt muligheder for at forske. Det får de nu.
NYKØBING Det er ikke kun forskere i hvid kittel og med fast gang på et laboratorium, der kan frembringe ny viden. Det kan fagpersonalet på et sygehus også, og det har været en efterspurgt mulighed på Nykøbing F. Sygehus i de seneste tre år.
Det var derfor til stor glæde for en bred skare af faggrupper, at Athena-Huset, som det helt nye forskningscenter på sygehuset hedder, onsdag kunne indvies.
- Det vil bringe mange nye muligheder, og alle vil få gavn af det. For der er mange andre personalegrupper end lige forskere, der kan skabe noget her, lød det fra pensioneret lægefaglig vicedirektør Peder Jest.
En af planerne for huset er at indrette et visualiseringscenter, hvor faggrupper løbende trænes i ny viden på deres område. Disse specifikke lokaler vil stå klar inden jul.
Indtil nu har andre grupper benyttet sig af de moderne faciliteter. Blandt andet den unge virksomhed Radiobotics, der har udviklet et digitalt redskab til at vurdere slidgigt i knæ og hofter via røntgenbilleder. Det vil hjælpe lægerne til at spare tid, og samarbejdet bliver lettere, fordi alle er på sygehuset.
En af hjernerne bag centret er den internationalt anerkendte forsker Elsebeth Lynge, der siden 1. januar 2018 har været tilknyttet sygehuset som klinisk professor i epidemiologi. Hun mener, at sygehuse, der er forskningsparate, tiltrækker det bedste personale.
- Og det bedste personale giver i sidste ende også den bedste behandling.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker