Sygehus får over 500.000 til at behandle én af de sværeste grupper

Patienter med en leversygdom lever med en øget risiko for at blive ramt af en livstruende sygdom. Men er patienterne også socialt udsatte, risikerer de samtidig at slutte livet med en ringere pleje og en dårligere symptombehandling end andre patientgrupper.

Og det vil sygehuset i Nykøbing nu forsøge at lave om på.

Med en bevilling på 576.755 kroner vil personalet på sygehusets mave- og tarmafsnit undersøge, hvordan de sidste år af livet kan gøres bedre for mennesker med blandt andet sygdommen levercirrose; det, man tidligere omtalte som skrumpelever.

Sygdommen kan opstå af flere forskellige årsager, men mennesker med et langvarigt og meget stort alkoholforbrug har en meget stor risiko for at få det.

Det forklarer Helle Vendel Petersen, der er sygeplejefaglig forskningsleder på sygehusets medicinske afdeling.

Patienten inddrages

Helt konkret skal pengene bruges til undervisning, så personalet lærer at identificere netop denne gruppe af patienter, der har brug for palliativ pleje, og finde frem til deres behov i den sidste tid.

- De har ofte et sparsomt netværk, og de kan udover symptombehandling have brug for hjælp til at få handlet ind eller hjælp til at overholde behandlingsaftaler. Sammen med patienten skal vi også finde ud af, om de ønsker at minimere deres alkoholindtag, eller om der skal arbejdes på at finde en anden boligløsning, hvor et højt alkoholforbrug er mere accepteret, forklarer hun.

Bevillingen til sygehuset i Nykøbing er en del af i alt 11 millioner kroner, som Sundhedsstyrelsen har stillet til rådighed.

Alle projekter skulle have til formål at udvikle og udbrede palliative indsatser til udsatte borgere, og otte kommuner og regioner har søgt om en bid af puljen.

Størst mulig livskvalitet

Netop borgere, der af den ene eller anden årsag lever i en udsat situation, er en gruppe af mennesker, som kan have svært ved at bede om den rette hjælp, forklarer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Mennesker med sociale og psykiske problemer har ofte begrænset kontakt til sundhedsvæsnet og svært ved på egen hånd at finde vej til de rette sundhedstilbud. Derfor sætter vi nu penge af til en række projekter, der blandt andet skal gøre os klogere på, hvordan vi bedre kan hjælpe udsatte mennesker med en livstruende sygdom, der har levet et hårdt liv, for eksempel på grund af misbrug eller psykisk sygdom.

På sygehuset i Nykøbing arbejder man generelt med det, der kaldes palliation, siger Helle Vendel Petersen.

Altså en tilgang til, at patienter i den sidste tid skal have størst mulig livskvalitet, og at der skal fokuseres på omsorg og lindring af det, der plager patienten.

Vil mindske uligheden i sundhed

Og det er langt fra kun kræftpatienter, der har behov for palliation, forklarer Helle Vendel Petersen.

- Vi vil meget gerne have et større fokus på udsatte patienter, og dette er en sårbar patientgruppe - ofte med helbredsmæssige, sociale eller psykiske problemer. Og lige nu ved vi faktisk ikke, om vi tilbyder dem det, de kunne ønske. Men vi vil meget gerne mindske uligheden i sundhed. Og sårbare patienter uden mange ressourcer skal også have det tilbud, som hjælper lige netop dem. Sundhed er ikke et "one size fits all"-tilbud.

Kommer hjælpen til dem på det rette tidspunkt, hvis de er så tæt på afslutningen af deres liv?

- Vi har erfaring med, at den palliative indsats ofte kommer for sent eller helt overses, og at patienterne dermed ikke får mulighed for at sætte ord på, hvad de ønsker og har brug for, forklarer Susan Hagendam Sørensen, som er kræft- og palliationskoordinator på medicinsk afdeling.

Ønsket er, at erfaringerne med levercirrosepatienterne på kan overføres til andre patientgrupper. Undervisningen begynder så småt i december og varer frem til foråret, hvorefter indsatsen startes op.