Syngende og råbende studenter tog færgen

Et hold nye studenter tog færgen "M/F Ida" til Stubbekøbing. Foto: Bjarne Arildsen

Offentliggjort Sidst opdateret

STUBBEKØBING: Den sidste færgetur, som torsdag blev sejlet mellem Bogø og Stubbekøbing, blev meget larmende.

Ombord på "M/F Ida", som landede i Stubbekøbing klokken 18.30, var nemlig et hold meget glade studenter.

Folk på havnen i Stubbekøbing kunne på lang afstand høre studenterne synge og råbe.

Og da færgen gled ind i havnen, stod studenterne helt fremme i forstavnen, mens de drak dåseøl.

Derefter kravlede de op i deres køretøj, en gammel rød lastbil, som kørte fra borde under endnu mere jubel.

Derefter fortsatte lastbilen over Havnepladsen og op af Havnegade i Stubbekøbing.

Studenter skabte liv på færgen, inden de skulle videre i lastbil. Foto Bjarne Arildsen