Tilsyneladende har forældrene fundet en løsning på deres pasningsproblemer under pædagogstrejken.
I al fald mødte kun syv forældrepar med tilsammen ni børn op, da forældre med børn i Nørre Alslev Børnehave i aftes havde indkaldt til møde om organisering af privat pasning under konflikten.
- Ja, det var jo ikke det store fremmøde, hvilket også overrasker os. Men tilsyneladende har folk fået det til at fungere. - Det er der nogle, der har meldt tilbage, siger Anette Larsen, som havde taget initiativ til den fælles pasningsordning.
Man havde egentlig forestillet sig, at børnene skulle passes i Vålse gamle Skole, som nu er lavet om til medborgerhus.
- Men når det ikke drejer sig om flere børn, så vil vi i stedet passe børnene i vores private hjem, siger Anette Larsen.
Forældrene passer børnene sammen to og to, så ingen står alene med ansvaret for ni børn, og det er planlagt, at der skal være pasning i tidsrummet mellem cirka klokken 6.30 og 16.30.
- Foreløbig har vi lagt en plan for de kommende 14 dage, siger Anette Larsen.
Katja Drejer
kd@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned