- Vi tandlæger ser flere syreskader end tidligere på børnenes tænder. Vi vil gerne slå et slag for, at drikke vand i stedet for sodavand, fortæller overtandlæge Ulla Lund-Hermansen fra Guldborgsund Kommunes Tandpleje.
Derfor er der blevet lavet en folder med titlen: Hvor ofte får du syrebad på tænderne?
Folderen er blevet til i forbindelse med kommunens Kram-kampagne, som sætter fokus på sundheden, og med den nye folder vil tandlægerne i Guldborgsund Kommune gerne fortælle, hvad det kan betyde for tænderne, hvis de får for meget syrebad fra sodavand og fødevarer, som har et højt syreindhold.
Folderen giver stof til eftertanke, for den viser blandt andet, at juice og light sodavand er næsten lige så usundt for tænderne, som almindelig sodavand. Så det er altså værd at overveje om man skulle snuppe sig en slurk vand eller mælk i stedet for.
- Der er kommet en hel anden kultur omkring sodavandsdrikning. Folk drikker mere sodavand end tidligere. Vi vil gerne minde folk om, at det er vigtigt, man kigger på, hvad man giver børnene at drikke, siger Ulla Lund Hermansen. Problemet med flere syreskader på tænder ses hos tandlæger over hele landet. Folderen kan hentes på alle klinikker i Guldborgsund Tandpleje, og den sendes også rundt til institutioner og biblioteker.
Brian Møller Nielsen
bmn@folketidende.dk
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker