NYKØBING Nykøbing F. Tennisklub afholder i samarbejde med Dansk Tennisforbund og Sjællands Tennis Union en såkaldt Head motionist event for voksne lørdag 15. september.
Head arrangementet kommer til at bestå af to dele. Den første del bliver for etablerede tennisspillere fra Nykøbing F. Tennisklub og omkringliggende klubber. Anden del bliver med fokus på, at måske kommende nye spillere kan komme og prøve sporten, inden de melder sig helt ind på banen.
Udendørs træning
Arrangementet i Nykøbing F. Tennisklub afholdes med første del fra klokken 10 til cirka 12.30, og anden del finder sted fra klokken 12.30 til 14. Til første del er tilmelding nødvendig, mens alle er velkomne til at møde op til anden del og snuse lidt til tennissporten helt uforpligtende.
Der vil være instruktører fra Tennisforbundet og Tennisunionen tilstede hele dagen sammen med lokale instruktører fra Nykøbing F. Tennisklub for at tage imod potentielle ny spillere og indvie dem i tennisspillet med kyndig vejledning.
Arrangementet afholdes på tennisklubbens baner på Kringelborg Allé 5. Arrangementet bliver holdt udendørs, hvis vejret ellers tillader det.
msp
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker