Finn og Karin Kørvel er de første lejere, der flyttede ind. Parret har skiftet en ejerlejlighed på Østerbro ud med leje i centrum. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Tidligere H&M varehus bygget om til lejligheder.
Birgitte GrønningBirgitteGrønning
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Der er stadig håndværkere oppe og nede, ude og inde. Men på tirsdag, 1. marts, er 17 nye lejligheder i Jernbanegade 13 klar til indflytning, forsikrer udlejeren.
Friis Andersen Arkitekter har tegnet, og i et år har Bo-Hus bygget H&Ms tidligere varehus om til lejligheder i tre etager ovenpå butikkerne Only og Sportmaster i gågadeniveau.
I ombygningen er der investeret 13 millioner kroner af husets ejere; Pia Jepsen, Eddie Holstebro og Ian Wallentin, der tilsammen danner bestyrelsen i kommanditselskabet K/S Jernbanehuset.
Personkredsen er delvist den samme, som for 20 år siden byggede og udlejede H&Ms forretning, men da den svenske tøjgigant i 2018 voksede fra kvadratmeterne og flyttede længere ned ad gaden, fik idéen om lejligheder i stedet ben at gå på.
- Vi har lagt mange tanker i indretningen. Ikke to lejligheder er ens, og vi er gået efter kvalitet i materialevalget, fortæller Ian Wallentin, mens han viser rundt blandt lydisolerede lofter, gulvvarme og fold-ud-altaner med udsigt over byens tage.
Annonce
Trapperne leder op til øverste etage, hvor varehuset tidligere havde kantine, stryge- og folderum, depot og lager. Nu er her også boliger. Ejerne regner med, at deres investering i Nykøbings midte bliver en "fornuftig forretning". Men først om 10 år.
- Det er ikke "fast money" det her, fastslår kasserer i selskabet Eddie Holstebro.
Karin og Finn Kørvel lukker op på anden sal. Parret smugstartede som de første indflytningen 1. februar, og på tirsdag får de naboer rundt om deres 78 kvadratmeter store lejlighed med udsigt over gågaden på forsiden og adgang til den store fælles tagterrasse på bagsiden.
- Vi har solgt vores lejlighed på Østerbro, for tiden er moden for os til at bo til leje nu. Denne lejligheder passer lige til vores behov, fortæller Karin Kørvel.
De 17 lejligheder spænder fra 67 kvadratmeter til 7.400 kroner til 124 kvadratmeter til 11.100 kroner - plus forbrug. I sidstnævnte følger ovenlys og søljer med, som H&M-kunder måske kan genkende som omgivelserne ved rulletrappen. Der er fire ledige lejligheder, som man kan studere på hjemmesiden jernbanehuset.dk.
Eddie Holstebro, Pia Jepsen og Ian Wallentin udgør tilsammen K/S Jernbanehuset, der har investeret 13 millioner i ombygningen til lejligheder. Øverst vinker Karin Kørvel. Foto: Claus HansenClaus Hansen
H&M kunder kan måske genkende ovenlyset og søjlerne omkring rulletrappen i det tidligere varehus. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Ikke to lejligheder er ens. Her er fold-ud-altan på tredje sal. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Den fælles tagterrasse på toppen af huset bliver færdig i løbet af foråret, lover udlejerne. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Jernbanegade 13-beboerne får elevator, men den er på grund af forsinkelse ikke klar til indflytningen på tirsdag. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker