Til koncerten i Nykøbing mødte Lili og Silje deres store idol Tessa: - Hun er meget lykkelig
Lili Madsen (i midten) og Silje Pedersen (tv.) mødte fredag aften deres store idol Tessa til en koncert i Nykøbing.
Privatfoto
De 10-årige veninder Lili Madsen og Silje Pedersen fik en tur backstage og nogle helt særlige pladser, da de fredag aften var til koncert med Tessa på Kalas Club.
Fredag aften gæstede rapikonet Tessa Kalas i Nykøbing til en stort anlagt koncert.
Blandt gæsterne var de 10-årige veninder Lili Madsen og Silje Pedersen, der var kommet for se deres store idol optræde.
Og hvad der blot skulle have været en stor oplevelse med Tessas musik endte med at blive langt mere, end veninderne havde regnet med.
For de fik nemlig muligheden for at komme med backstage for at møde aftenens store stjerne.
- Helt oppe og køre
Henrik Madsen, der er far til Lili, og var med til koncert, fortæller, at Kalas Club tog ekstra hensyn til dem, fordi de var unge, og at de derfor fik pladser i en sofa lige ved siden af scenen.
Og efter koncerten fik de så mulighed for at møde Tessa og tage et billede sammen med hende.
De to piger var muligvis de yngste fans til koncert, og da de mødte Tessa sagde hun da også til dem, at "nu skulle de til at komme hjem i seng", fortæller Henrik Madsen.
Dagen derpå fylder oplevelsen stadig meget for Lili Madsen, lyder det fra faderen.
- Hun er meget lykkelig over det og har snakket om det hele dagen, siger han.
Det samme gør sig gældende for veninden Silje Pedersen, fortæller hendes mor Michella Pedersen, der også var med til koncerten.
- De var helt oppe og køre, fortæller hun.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde