TILLADELSE TIL NYT VANDVÆRK ER I HUS
Det nye vandværk skal ligge på et areal bag hegnet til venstre i billedet. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Det nye værk i Torkilstrup vil blive bygget i 2024, hvis alt går efter planen.
TORKILSTRUP: Nu er der grønt lys for at etablere et nyt vandværk i Torkilstrup.
I de sidste fire uger har en kommunal landzonetilladelse, der skal bane vej for byggeriet, været i høring, og fristen for indsigelser udløb tirsdag.
- Der er ikke kommet bemærkninger til tilladelsen, siger Edvard Traberg til Folketidende.
Han er formand for selskabet Nordfalster Vand, der vil etablere værket på Lillebrændevej.
Køber snart jord
Det kommende værk skal til sin tid erstatte de tre værker, der nu leverer vand i forbrugere i Torkilstrup, Eskilstrup og Gundslev.
Værket skal etableres på et areal ved siden det nuværende værk i Torkilstrup.
- Vi køber dette stykke jord inden nytår, fortæller Edvard Traberg.
Nyt værk i 2024
I løbet af 2023 skal Museum Lolland-Falster undersøge arealet for mulige fortidsminder.
- Samtidig skal vi finde det rigtige projekt, hvad angår udformning og pris på et nyt vandværk. Vi har set på flere muligheder, og der er nogle, der tiltaler os mere end andre, siger formanden.
Hvis alt går efter planen, så begynder byggeriet af det nye vandværk i 2024.
Vi skal finde det rigtige projekt.
Edvard Traberg, Nordfalster Vand
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned