TILMELDINGERNE STRØMMER IND TIL ROYAL RUN I NYKØBING
Sådan så det ud, da Royal Run i år blev løbet i Næstved. Næste år er det Nykøbings tur. Foto: René Kongsgaard
.
På mindre end et døgn har over 1.600 tilmeldt sig det kongelige motionsløb.
Det er tilsyneladende ikke gået mange lokale næser forbi, at motionsløbet Royal Run kommer til Nykøbing 29. maj næste år.
Der blev åbnet for tilmelding klokken 9 onsdag morgen, og godt et døgn senere har antallet af tilmeldte allerede rundet 1.640.
Det glæder selvsagt Suzanne Meyer, der er presseansvarlig for Royal Run.
- Jeg synes, at det er flotte tal - og det er flere end i Nyborg indtil videre, fortæller hun.
På landsplan har antallet af tilmeldte torsdag morgen allerede passeret 12.500, hvilket ifølge Suzanne Meyer er meget normalt på dette tidspunkt.
Der er plads til 10.000 deltagere ved løbet i Nykøbing, og Suzanne Meyer fortæller, at løbet på Falster får deltagelse af enten kronprins Frederik eller kronprinsesse Mary i løbet af dagen. Det bliver først afgjort i løbet af de første måneder i det nye år, hvem af de kongelige, der skal løbe i de forskellige byer.
Ruterne er heller ikke fastlagt endnu. Royal Run udbydes på tre forskellige distancer - one mile (1.609 meter, red.), fem kilometer og 10 kilometer, og man kan vælge, om man vil gå eller løbe de forskellige distancer.
I løbet af den kommende tid vil det også blive afsløret, hvordan dette års Royal Run t-shirts og -medaljer, som alle deltagere får, kommer til at se ud.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde