Tilskuerballade i hallen

Lørdag aften var der noget så sjældent som ballade mellem to grupperinger, der ikke var helt enige i forbindelse med en afvikling en håndboldkamp i Nykøbing F. Hallen.

- Det hører bestemt til sjældenhederne, at vi bliver kaldt ud til haller for at skille to grupperinger i forbindelse med afvikling af noget håndbold, lyder det fra vagthavende hos Sydsjælland & Lolland-Falster Politi.

Da politiet blev kaldt til hallen klokken 18.26 lørdag aften, blev grupperingerne - hvoraf den ene ifølge vagthavende var fra Sakskøbing og tidligere sat i forbindelse med anden form for tilskuerballade - skilt ad og sendt hver til sit.




Offentliggjort Sidst opdateret