Tilsyn: Politikeres Tysklandstur var i orden

Statsforvaltningen Sjælland mener ikke, at Guldborgsund Byråd har tilsidesat kommunalfuldmagtsreglerne ved afholdelsen af udgiften til en i medierne meget omtalt studietur til Tyskland.

Tilsynet under Statsforvaltningen havde taget sagen op efter en artikel i Ekstrabladet, der antydede, at studieturen havde et mere fugtigt end fagligt indhold.

I dag meddeler Tilsynet så, at der ikke er grund til at antage, byrået har handlet i strid med de juridiske spilleregler, som kommunerne er underlagt.

Afslutningsvis siger Tilsynet, at hvordan byrådsmedlemmer opfører sig, eller hvad de siger til hinanden, ligger uden for tilsynets kompetence.




Tilsynet under Statsforvaltningen Sjælland har besluttet, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag om byrådsmedlemmers fugtige tur til Tyskland.

Offentliggjort Sidst opdateret