Tina, er navnet på en fireårig Field trial springer spaniel, der ejes af Karen og Claus From Jensen i Øster Toreby.
Da Karen var ude at cykle med den, undrede hun sig derfor over, at Tina kun brugte tre ben og ikke venstre bagben.
- Jeg troede, at hun havde trådt en torn op i poten, men da vi undersøgte den, fandt vi ingen torn, fortæller Karen From Jensen.
- Da hun den følgende morgen stadig ikke støttede på venstre bagben, kørte jeg til Nykøbing F. Dyrehospital med hende.
Og det er Karen From Jensen i dag glad for. Det viste sig, at Tinas venstre bagben var hævet, og hun havde feber. Dyrlægen tog nogle prøver til analyse for forskellige sygdomme, blandt andet borelia, som skovflåter kan være inficeret med og ved bid overfører til mennesker og hunde.
- Da Tina efter halvanden dag havde det bedre, begyndte behandlingen med antibiotika, fordi man havde en stærk mistanke om, at hun var smittet med boreliabakterie efter bid af en skovflåt.
- For et par dage siden ringede de så fra dyrehospitalet og bekræftede, at der var konstateret borelia i prøverne, og behandlingen med antibiotika skal stå på i 10 dage, fortæller Karen From Jensen.
- Efter det, vi har oplevet, vil jeg råde hundeejere til at være opmærksom på, at et ømt ben hos hunden kan være tegn på, at den er smittet af en skovflåt, og det er nødvendigt, at den straks kommer under dyrlægebehandling, siger hun.
Henning Kørvel
hk@folketidende.dk
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker