Søren Skov og Peter Christensen er ved at nå helt i mål med deres Natur Camp, hvor der er 40 overnatningspladser. Men lige for tiden er der et coronaloft på 10 gæster ad gangen.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
Der bliver stadig fejret Æblets Dag den anden weekend i september. De populære beskæringskurser skal også nok vende tilbage. Men ellers er der mange "hvis'er" lige for tiden omkring Kildevejens Frugt tæt ved Fuglsang hos Søren Skov og Peter Christensen.
En ting er dog sikkert: Coronatiden er blevet brugt fornuftigt i forhold til at udvide den Natur Camp, som allerede er blevet et pænt trækplaster ved siden af plantagen hos Kildevejens Frugt.
- Vi har lige fået gjort den første bålhytte færdig, og snart kommer der en til. Imellem bålhytterne laver vi så en grillhytte på 3,5 gange syv meter, fortæller Søren Skov på en lille rundvisning.
En udendørs vask og et muldtoilet er også stødt til, og efterhånden råder Natur Camp over hele fire shelters og tre Dakota-tipier med mulighed for indvendig bålhygge. Udendørs er der også flere opholdsmuligheder, og netop det udendørs liv har trukket flere og flere til den nye camp, som dog stadig lider under coronakrisen. Til maj næste år er der i øvrigt udsigt til besøg af 100 bryllupsgæster i Natur Camp.
Hos Kildevejens Frugt er der opstået en Natur Camp, og på det seneste er flere nye faciliteter stødt til campen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
I alt tre tipier, fire sheltere, en bålhytte, et muldtoilet, udendørs vask samt flere fælles opholdsrum er etableret. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Her viser Søren Skov den splinternye bålhytte frem, som først i går formiddags stod helt færdig. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Peter Henriksen (med hunden Svip) og Søren Skov overtog en ældre frugtplantage i 2002 og har siden haft åbent for frugtsalg. Nu er der også Natur Camp. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Flot ser det ud i toppen af Dakota-tipierne, hvor der blot er brugt snor, træstammer og teltdug. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
En vask er også kommet med i Natur Campen, som snart udvider med en grillhytte og endnu en bålhytte. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde