To af de tunge advokater mødes i retten i digesag
Tunge, københavnske advokater skal kæmpe det næste slag i digesagen. Foto: Flemming Karlsen/arkiv
Flemming Karlsen/arkiv
Digelaget har stævnet både kommunen og Miljø- og Fødevareklagenævnet med påstand om, at afgørelsen om, at cykling er tilladt, kendes ugyldig
SYDFALSTER Det bliver Kammeradvokaten, der skal repræsentere Guldborgsund Kommune i retssagen mod Det Falsterske Digelag.
Dermed bliver det to af de tunge advokater, der mødes i retssalen, når det skal afgøres, hvem der har retten på sin side i den langstrakte sag om cykling på diget.
Digelaget har stævnet både kommunen og Miljø- og Fødevareklagenævnet med påstand om, at afgørelsen om, at cykling er tilladt, kendes ugyldig.
På sin side har bestyrelsen i digelaget - som tidligere omtalt - hyret den københavnske advokat med speciale i miljøret Håkun Djurhuus fra advokatfirmaet Bech-Bruun.
Og overfor ham kommer Kammeradvokaten altså til at stå på Guldborgsund Kommunes side.
Kammeradvokaten er statens advokat, og det er netop denne forbindelse, der har afgjort valget, forklarer leder af Guldborgsund Kommunes naturafdeling, Frederik Cordes.
- Kammeradvokaten repræsenterer Miljø- og Fødevareklagenævnet i samme sag, og derfor giver det god mening, at vi benytter samme advokat. Det er fornuftig anvendelse af skattekronerne, når vi nu er nødt til det, siger Frederik Cordes.
Kammeradvokatfunktionen varetages af det ligeledes københavnske advokatfirma Poul Schmidt, som ligesom Bech-Bruun har anseelige timepriser på sit arbejde.
Udgiften til digelagets advokat har tidligere høstet en del kritik - især fra gruppen af kritiske digeskatteydere, der mener, at bestyrelsen skal undlade at bruge penge på en retssag.
Pengene til at betale advokatregningen kommer fra en arv, som Det Falsterske Digelag har fået, og ikke fra digeskatten, har formand Søren Bjerregaard tidligere forklaret.
Læs også artiklen "Kommunen vil frifindes" i Folketidende.
- Det er fornuftig anvendelse af skattekronerne, når vi nu er nødt til det.
Frederik Cordes,
leder af naturafdelingen
i Guldborgsund Kommune
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker