To biler stødt sammen i Nykøbing

Der skete en del materiel skade, men heldigvis kom ingen personer noget til, da to biler kort før klokken ni i morges stødte sammen i Nørrebros Runddel i Nykøbing.

Der blev både sendt politi og brandvæsen til stedet, men på grund af travlhed med andre opgaver hos politiet, har det endnu ikke været muligt at få nærmere detaljer omkring uheldet.

Men ifølge redningsberedskabets indsatsleder Kaare Andresen skete uheldet tilsyneladende i forbindelse med, at en af bilerne skulle svinge.

Hos politiet er uheldet foreløbig registreret som et vigepligtsuheld.
Brandvæsnet blev tilkaldt for at fjerne glasskår og olie, der var løbet ud på kørebanen. Runddelen var derfor delvist spærret i en periode, men knapt en times tid senere var der ryddet op på stedet igen.




OPDATERET: To biler stødte ved ni-tiden i morges sammen i Nørrebros Runddel i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret