Tog godt fat om den ustyrlige dannelse

Det herskende paradigme de senere år har været at topstyre børn og unges liv med legeaftaler, lange skoledage, øgede faglige krav og fremdriftsreformer på videregående uddannelser uden plads til svinkeærinder.

Men måske er der ved at udvikle sig et stille oprør mod den stramme styring af de unge liv. Og måske leder Guldborgsund Kommune an i oprøret. Kommunen har i hvert fald de senere år haft fokus på begrebet dannelse, der giver et andet bud på, hvordan børn udvikler sig til dygtige og livsduelige mennesker. I går havde kommunen indbudt til en dannelseskonference med titlen "Dannelse - indsigt og udsyn" i Nykøbing F. Teater. Her havde 250 pædagoger, lærere, bibliotekarer og andre fagpersoner, der arbejder med børn og unge, betalt 650 kroner for blandt andet at høre professor Eske Willerslev fortælle om sit meget personlige forhold til dannelse. Det er nemlig ikke noget, han blev født med, fortalte han.

- Både jeg og min bror Rane (museumsdirektør på Nationalmuseet, red.) var i skolen begge det, man i dag vil kalde for utilpassede. Folkeskolen var en stor lidelse for os. Jeg hadede at gå i skole, men det, der holdt mig oppe, var drømmen om at se verden og finde et nyt og bedre ståsted. Jeg drømte om at finde et sted i verden, hvor tilværelsen passede bedre til mig, fortalte den prisbelønnede professor, der især er kendt for at have opdaget et DNA-genom, der viser, hvor Nordamerikas oprindelige folkeslag stammer fra.

Det var drømmen og ambitionen om et andet liv, der mere end skolebøger og pensumlister i sidste ende dannede Eske Willerslev og ledte ham ind på hans sidenhen så succesfulde karrierevej.

- I min barndom drømte jeg om at flytte til Sibirien for at blive pelsjæger, fortalte Eske Willerslev, der i en alder af kun 18 år tog fat på at udleve drømmen og rejste langt ud på den sibiriske tundra. Her levede han blandt oprindelige folkeslag og tidligere fanger fra sibiriske fangelejre. Et hårdt liv. Men en tilværelse, som gav den unge dansker et nyt perspektiv på livet.

- På min første ekspedition mødte jeg en mand. Han var ovenud lykkelig over, at han hver dag kunne få sukker i sin te. Dét fik mig i den grad til at se min egen tilværelse i et nyt perspektiv. Mine rejser og møder med andre mennesker og andre kulturer har været helt centrale for min dannelse, fortalte Eske Willerslev, der sammen med sin tvillingebror Rane første gang tog til Sibirien kort efter Sovjetunionens sammenbrud.

Faldefærdige hytter

Der mødte dem et samfund i totalt forfald. Mennesker kæmpede for at holde sig i live. Det var en tilværelse langt fra den trygge opvækst i Nordsjælland. De to brødre kastede sig hovedkulds ind i de lokales tilværelse og levede i faldefærdige hytter i Sibirien langt fra varmt vand og anden luksus. Her forsøgte de at overleve på samme vilkår som de lokale pelsjægere.

- Hver gang efter en jagt slæbte jeg mig udmattet tilbage til hytten. Det var benhårdt. Men det var gennem det, jeg fandt ud af, at man kan klare meget mere, end man tror. Ens grænser ligger slet ikke der, hvor man tror, de ligger. Det er guld værd at kunne trække på den erfaring, når jeg føler mig presset, sagde Eske Willerslev, der opfordrer alle unge til at skifte deres miljø ud og tage på for eksempel dannelsesrejse eller melde sig til militæret for at få et nyt perspektiv på livet og derigennem blive dannet til livsduelige voksne mennesker med viden og indsigt.

Leg med demokratiet

Efter Eske Willerslevs oplæg tog lektor i børne- og ungdomskultur Herdis Toft teten op. Hendes overordnede budskab er at lade børn lege frit. Voksne skal holde sig fra at blande sig i børnenes ustyrlige leg.

- Leg skal være undersøgende, udøvende, eksperimenterende og ikke mindst ustyrlig. Det sidste kan vi voksne ikke så godt lide, men vi bliver nødt til at lade børn selv finde ud af at lege. Vi skal ikke sætte legen i rammer og fortælle dem, at nu skal de lege, og sådan skal de lege, lød det fra Herdis Toft, der mener, at kontrolleret leg i sidste ende kan sætte hele det demokratiske samfund over styr.

- Det repræsentative demokrati er kun muligt, hvis folk selv er i stand til at handle. Selvstændige individer er en forudsætning for demokratiet. Hvis børn ikke lærer selv at udfolde sig, bliver de ikke selvstændige, sagde Herdis Toft.

Med udgangspunkt i den franske filosof Jacques Rancières tanker om politisk dannelse opfordrede hun alle pædagoger til at løsne tøjlerne en smule og lade børn udfolde sig gennem leg på børnenes egne præmisser.

De unges egne ord

Dannelseskonferencen havde trukket gæster til fra det meste af Sjælland. De kom også for at høre om Guldborgsund Kommunes erfaringer med at få dannelse ind i skoler og andre institutioner. På et videoklip kunne gæsterne høre en håndfuld elever fra Sophieskolen fortælle om deres oplevelser med og syn på dannelse. Eleverne knyttede blandt andet ord som opførsel og personlig udvikling på begrebet, og muligheden for at udfolde sig med kunst og musik er vigtig for de unge.

Formand for kommunens kultur, fritid og bosætningsudvalg, Martin Lohse (G), supplerede de unges ord.

- Vi har afprøvet et forløb, hvor en gruppe af elever, der havde vanskeligheder ved at følge den normale undervisning, deltog i et musikforløb, hvor de blev undervist af professionelle undervisere fra vores musikskole. Eleverne lærte forskellige instrumenter at kende, fik sangundervisning og havde forskellige musiske lege på skoleskemaet. Resultatet var forbløffende, men ikke overraskende. Deres evne til at koncentrere sig steg mærkbart. De var efterfølgende roligere i klassen, og elevernes karakterer steg med gennemsnitligt ét point, sagde han.

Efter oplæggene kunne gæsterne deltage i en række workshops, hvor de blandt andet kunne blive klogere på Lindeskovskolens erfaringer med praktiske og musiske fag til at understøtte den boglige læring og med Sydfalsters Skoles erfaringer med at involvere eleverne i foreningslivet.