Søndag aften kom det lokale brandvæsen på opgave på Vordingborgs togstation, hvor en brand ved sporene tæt ved stationen gav udfordringer.
Det viste sig snart, at der var tale om hærværk. Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev der fundet noget, der ligner en "molotovcocktail" omkring stationen, skriver Ritzau.
- Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at det er et angreb på togtrafikken eller infrastrukturen, siger Jakob Jensen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Søndagens "hændelse" har givet store problemer for togtrafikken både søndag og mandag, og nu desværre også tirsdag.
Resten af søndagen og mandagen var tog omkring Vordingborg aflyst, og problemerne er desværre fortsat ikke udbedret. Nu meddeler DSB, at også tirsdagen er præget af søndagens hærværk.
Annonce
DSB skriver således på deres hjemmeside tirsdag formiddag, at:
"Tirsdag den 31. oktober kører vi Togbusser mellem Næstved, Vordingborg og Nykøbing Falster, da der er fejl på signaler og sporskifter, efter at der er udøvet hærværk søndag aften."
"Banedanmark arbejder på at rette fejlen, og trafikken vil tidligst kunne genoptages tirsdag klokken 16.00."
Hærværk søndag aften skaber problemer - også hele mandagen. Foto: Presse-fotos.dkFoto: Presse-fotos.dk
Skal du mod Nord, eller kommer du nordfra og skal til Sydhavsøerne, så må du derfor påregne forsinkelser, i hvert fald hvis du kommer med tog. Mandagen igennem var det omkring en times ekstra rejsetid, uanset om man skulle til eller fra Nykøbing med togbusserne.
DSB skriver på deres hjemmeside, hvornår togbusserne går fra henholdsvis Næstved og Nykøbing Station.
Fra Næstved mod Nykøbing Falster
Brun Togbus kører hver time i minuttal '17 og standser ved alle stationer. Fra kl. 6.17 til og med kl. 15.17.
Rød Togbus kl. 15.44, som standser ved alle stationer.
Lilla Togbus kører hver time i minuttal '36 og standser undervejs i Vordingborg. Fra kl. 7.36 til og med kl. 15.36.
Fra Nykøbing Falster mod Næstved
Annonce
Gul Togbus kører hver time i minuttal '06 og standser ved alle stationer. Fra kl. 4.06 til og med kl. 15.06
Blå Togbus kører hver time i minuttal '07 og standser undervejs i Vordingborg. Fra kl. 5.07 til og med kl. 15.07.
Bussen stopper følgende steder på Falster
Nørre Alslev Forpladsen ved stationen (Stationspladsen)
Eskilstrup Forpladsen ved stationen (Jernbanegade)
Nykøbing Falster Foran stationen (Banegårdspladsen)
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker