Tog øretæverne og ville gerne have været med i gode tider

GULDBORGSUND En lille blå søjle bliver mindre, mens en større rød søjle vokser tilsvarende, og det får straks folk omkring storskærmen til at hviske her lidt efter klokken 10.30 om aftenen, 16. november.

De ved, hvad det betyder, at det, der lignede Venstres tredje mandat, nu i stedet bliver Socialdemokratiets niende, og det ved hovedpersonerne i spillet om borgmesterkæden i Guldborgsund Kommune også.

De, der en lille time senere, da næsten alle stemmer er optalt, ser borgmesterkandidaterne Simon Hansen (S) og René Christensen (DF) få øjenkontakt og sammen forlade forsamlingen, kan også hurtigt tælle sig frem til de to partiers udsigt til 15 mandater og dermed flertal i kommunens nye byråd. Det undgår heller ikke opmærksomheden hos borgmester John Brædder, Guldborgsundlisten.

To og en halv time senere, lidt efter klokken 2 om natten, ruller klapsalver gennem gangene på rådhuset, Simon Hansen udråber sig selv som ny borgmester med opbakning i første omgang fra DF, SF og Enhedslisten, og John Brædder trækker ned mod sit kontor på rådhuset.

- Jeg vidste, at pressen ville have en kommentar fra mig, og jeg havde brug for at sunde mig lidt. Skuffelsen er stor, det kan ikke være anderledes. Jeg har lært, at man altid skal tælle til 10, inden man taler med pressen, og jeg brugte lige 10-15 minutter på at samle mig, fortæller han til Folketidende godt en måned efter valget, hvor det er kommet lidt på afstand.

Det har han haft brug for, for udfaldet af de små søjlers indbyrdes magtkamp blev, at han efter 12 år fra nytår ikke længere er borgmester i Guldborgsund Kommune.

Succes lod vente på sig

Et par uger inden valgdagen tager John Brædder en puster fra valgkampen.

Det sker med en gåtur med sin hvide schæfer Huxi rundt om Grænge, hvor han bor.

Den tur går han tit, ofte om morgenen, og sammen med fysisk arbejde i haven eller i sin virksomhed er det stedet, hvor han kobler af. Turen foregår gerne uden en telefon i nærheden, og her kan han vende tanker og udfordringer.

Måske han tænker på valgkampen, hvordan den ligner de foregående, hvor han først vandt og siden to gange genvandt borgmesterposten - "valget er altid mest nervepirrende for den siddende borgmester, der altid har mest at tabe, og der er en følelse af, at al fokus rettes mod borgmesteren, at det er der, man skal sparke ind", som han siger - måske tænker han på tonen, der for hver gang bliver hårdere og hårdere, i takt med at sociale medier fylder mere. Eller måske på, hvordan han skal kringle et genvalg.

For selv om han i forbindelse med starten af sin borgmestertid i 2010 sagde til Folketidende, at en borgmester højest bør sidde i tre perioder, var han i høj grad klar på en fjerde periode:

- Politik tager tid, og det har også taget længere tid - 12 og ikke 8 år, som jeg regnede med - at få vendt kommunen til at være et sted, hvor det ser virkelig godt ud. De første år gik med sparerunder, og årsagen til, at jeg gik på kompromis med de 12 år, var, så jeg kan være med i den udvikling, jeg har brændt for de sidste 12 år. Når man har taget alle øretæverne, at man så også er med, når Guldborgsund er en del af den grønne gren, som den er nu, siger han i dag og fortæller om forskellen på, da han kom til og nu, hvor han viger pladsen:

- Jeg overtog en kommune med 50 millioner kroner i kassebeholdning og et dårligt brand som en del af den rådne banan. I dag er der mere end 900 millioner i kassen, og kommunen har fået ændret sit brand, så vi inden for det seneste år faktisk har både flere til- end fraflyttere og stigende befolkningstal.

Det er også det, han er mest stolt af ved sin borgmestertid, også fordi kommunen i hans øjne ikke puger penge sammen, men bruger dem til for eksempel af bygge nye skoler og at renovere de gamle.

Hans største ærgrelse er velkendte for læserne af disse linjer og vil kun kort blive berørt her.

- Det er vores to nederlag i planklagestyrelsen i sagerne om sommerhuse på Marielyst og om vindmøllerne på Vennerslund. Det kom til at fylde virkelig meget. Men det er klart, at havde jeg vidst, at Planklagenævnet ville underkende sommerhusene, skulle vi aldrig have besluttet at bygge dem, siger John Brædder og tilføjer:

- Men nogle gange må man turde tage beslutninger og følge ens overbevisning, og det har jeg gjort.

Enige om 95 procent

Selv om det bliver sent, før sengen igen kan indtages, ringer John Brædders vækkeur tidligt om morgenen på valgdagen.

Nerverne sidder uden på tøjet, mens flere journalister ringer dels for interviews og borgmesterens planer for dagen, dels for at lave interviewaftaler senere på dagen.

Klokken 7.18 lægger han en lille video på Facebook, hvor han husker folk på at komme afsted og stemme, inden han klokken 8 møder på rådhuset til fælles morgenmad med de øvrige medlemmer af valgbestyrelsen. Herefter går turen rundt til 10 af de 20 valgsteder - medlemmerne har delt sig op i to hold - og der bliver derfor tilbagelagt mange kilometer på kommunens landeveje for at komme rundt og hilse på de valgtilforordnede og se, at alt står til, som det skal.

- Det er jo demokratiets festdag, og der er en sitrende stemning på valgstederne, siger han.

I bilen med John Brædder er også Ole K. Larsen (V) og Simon Hansen (S), og de tre borgmesterkandidater hygger sig ifølge borgmesteren på turen.

Det er kendetegnende for de seneste fire år.

- Netop vi tre har haft et rigtigt godt samarbejde de seneste fire år. Det er bærende kræfter i konstitueringen, og vi har været samlet i rigtig mange sammenhænge. Vi har været enige om 95 procent af de beslutninger, der skulle tages, og det, vi ikke har været enige om, har vi lagt til side og først behandlet, når vi skulle, siger han og fortsætter:

- Mit indtryk er, at vi har nydt at være sammen og godt kan lide hinanden. Sådan er det i politik, hvis man ikke kan holde ud at være sammen som mennesker, er det rigtigt svært at udrette noget, så man skal have en eller anden form for kemi, uden nødvendigvis at blive nære personlige venner.

Lidt efter klokken 16 er de håbefulde kandidater retur på rådhuset, hvorefter John Brædder kører hjem til Grænge og en kort lur.

Et måltid med familien bliver det også til, inden de tager ind til valgcafeen på rådhuset, der åbner klokken 20. Samtidig lukker valgstederne rundt omkring i kommunen, og første del af valget er overstået. Nu venter optælling og siden, at partierne finder sammen om en borgmester.

Må aldrig opgive på valgnat

På rådhuset småsnakker journalister, byrådskandidater og deres familier og venner samt partisoldater og andre nysgerrige.

Men svanen i rummet, det, alle tænker på, er de meldinger fra kommunens valgsteder, der fra klokken 21.22 begynder at rulle ind.

Storskærme viser partiernes nuværende mandattal, hvad de står til at få, hvor mange stemmer og procenter der er talt op og mere til. Foran skærmene står snesevis af mennesker i de kommende timer med valgets centrale aktører mellem sig og skærmene.

- Jeg har talt med alle på forhånd, betror John Brædder Folketidende i et stille øjeblik, men trods optimisme er der ét udfald af vælgernes stemmer, han ikke ved, hvordan han skal greje: Hvis DF og Socialdemokratiet sammen kan mønstre et flertal i byrådet og altså 15 mandater:

- Jeg vidste, at det så ville kunne blive vanskeligt. Det er også altid sværere, hvis der skal flere end to partier til at lave et flertal.

Efter søjlernes indbyrdes kamp og de intense timer foran skærmen indtræffer netop det udfald og sender Simon Hansen og René Christensen afsted mod mere private rammer.

John Brædder får hurtigt fornemmelsen af, at de to har en aftale, og at hans tid som borgmester nærmer sig enden.

- Jeg stod mest og ventede på, at vi gik fra syv til otte mandater, for det havde skiftet lidt. Men da Venstre mister deres tredje mandat, og det ikke går til os, kan man godt se, at det går i den forkerte vej i forhold til mine muligheder, siger han i dag om situationen og tilføjer:

- Især da de (Simon Hansen og René Christensen, red.) gik, vidste jeg, at det var op ad bakke.

Alligevel søger han, hvis liste altså fik syv mandater, Ole K. Larsen fra Venstre (to mandater) og Johannes O. K. Kristensen, der som nyopstillet er med til at bringe De Konservative tilbage i byrådet med to mandater, den aften mod Guldborgsundlistens tildelte partilokale, naturligvis med en skygge af journalister efter sig.

Nye Borgerlige (et mandat) får venligt, men bestemt besked om ikke at gå med, og så er det store spørgsmål, folk både uden og inden for døren stiller sig selv selvfølgelig: Hvad vil de stille op med 11 mandater, når Socialdemokratiet og DF har flertallet med 15 og er gået for sig? De tre ledere vender mulighederne, men:

- Man skal aldrig på en valgnat opgive, men det er klart, at når man sidder i et lokale og ikke kan tælle til 15, bliver man stille og roligt mere og mere nervøs. Et scenarie, hvor SF eller Enhedslisten skulle ind over, for at man kunne nå 15, havde måske været nemmere.

Rutinerede folk røg ud

Klokken 1.15 bryder de tre op med beskeden til pressen om, at de vil orientere deres partifæller om status og personlige stemmetal.

Disse er da ikke offentliggjort, men kendt internt af partierne, og John Brædder må snart se flere særdeles erfarne kræfter - Poul-Henrik Pedersen og Jens Erik Boesen - få beskeden, at de ikke er genvalgt.

- Man sidder med 22 kandidater, der har kæmpet alt, hvad de kan for at blive valgt. Selv om alle vidste, at alle 22 ikke blev valgt, er det hårdt at se ansigterne, når det ene navn efter det andet læses op, man når til det syvende og sidste mandat, og det så heller ikke er dem, fortæller han, der havde håbet på ni mandater til listen.

Selv er han da stadig, trods listens tilbagegang og det, der efterhånden ligner en tabt borgmesterpost, rimelig positivt indstillet.

- Jeg var overbevist om, og det var jeg ind til dagen efter, at vi også ville blive inviteret med i konstitueringen, siger han om denne, der før præsentationen af den nye borgmester på valgnatten altså vokser med SF og Enhedslisten til i alt 17 mandater.

Invitationen kom imidlertid aldrig, hvilket man kan læse mere om på side 9 i dagens Folketidende.

Skærer år af levetid

Tiden siden valgaftenen har John Brædder brugt på at gennemføre ting for sidste gang.

Byrådsmøder, økonomiudvalgsmøder og utallige andre ting, og han kalder processen vemodig.

- Det, jeg kommer til at savne allermest ved jobbet, er alle de forskellige og interessante mennesker, jeg har mødt igennem det. Møder med folk fra alle mulige samfundslag, som jeg har talt med om deres udfordringer, har lært mig mange mennesker at kende, og det vil jeg savne. At lede en organisation med 5.500 medarbejdere og et budget på over fem milliarder, det er ikke alle, der får lov at prøve det, siger han og fortsætter straks:

- Til gengæld vil jeg ikke savne arbejdsbyrden, at skulle svare på 50-100 mails om dagen med ting, der skal løses, og det store ansvar. Jeg tror, at borgmesterjobbet skærer nogle år af ens levetid, og har allerede kunnet mærke, at det at få fjernet det åg har gjort, at mine skuldre har løftet sig lidt, og jeg sover bedre om natten.

Han er fortsat skuffet over valgets udfald, selv om den lægger sig efterhånden, men ikke bitter.

Han regner ikke med at komme til at kede sig. Virksomheden og fremtidige projekter, som endnu ikke er helt på plads, skal nok holde ham beskæftiget, og så er han fortsat en del af byrådet, nu blot som menigt medlem.

Med flere end 3.300 personlige stemmer vil John Brædder nemlig ikke bare gå, og han er klar til at samarbejde med byrådets øvrige partier samt borgmester Simon Hansen - og håber, at det omvendte også er tilfældet.

Endelig har han, der ikke kan sige, om han går efter borgmesterposten ved valget i 2025, et godt råd til Simon Hansen, før han overdrager nøglerne til borgmesterkontoret til ham:

- Man skal være flittig. Man skal regne med, at der følger et stort ansvar med borgmesterstolen, og jo bredere et samarbejde man kan lave i byrådet, jo mere succes får kommunen.

Læs også artiklerne "Borgmester til alle tider" og "Undrer sig over manglende invitation" fra torsdagens Folketidende.