I den kommende weekend fra fredag 30. november klokken 20.59 til mandag 3. december klokken 05.04 udfører Banedanmark et sporarbejde i Orehoved på det nordlige Falster.
Arbejdet går ud på at udveksle sporskiftet i den nordlige ende af Orehoved Station, og det betyder, at DSB erstatter samtlige tog mellem Vordingborg, Nykøbing F. og Rødby Færge med busser.
Det medfører op til 45 minutters længere rejsetid. Passagerer skal være opmærksomme på at busserne i retning mod København H afgår tidligere end normalt fra Rødby Færge, Nykøbing F., Eskilstrup og Nørre Alslev.
EuroCity-togene mellem København H og Hamburg kører mellem København H og Vordingborg. I Vordingborg skifter passagererne til busser, der kører direkte til Rødby Færge.
Der kører også EuroCity-tog mellem Nykøbing F., Rødby Færge og Hamburg. Almindelige regionaltog mellem Nykøbing F. og Rødby Færge vil dog være erstattet af busser.
Derudover er der to undtagelser i forhold til den normale køreplan. Regionaltoget fra København H lørdag 1. december klokken 11.42 og regionaltoget fra København H søndag 2. december klokken 15.42 kører kun til Næstved.
I Næstved skal passagererne fra de to tog til Lundby, Vordingborg, Nørre Alslev, Eskilstrup og Nykøbing F. skifte til EuroCity-tog. I Vordingborg skal passagererne fra de to tog til Nørre Alslev, Eskilstrup og Nykøbing F. skifte til bus.
Det er muligt at orientere sig om køreplansændringerne på opslag på stationerne, DSB.dk og DR1 tekst-tv side 471, ligesom det er muligt at kontakte DSB på 70 13 14 15, hvor der er døgnåbent.
Jesper Bøgh jb@folketidende.dk
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker