gedser På et skilt ved toiletbygningen på havnen i Gedser står følgende tekst:
?Disse toiletter og baderum er forbeholdt for havnens brugere. Adgangskode udleveres ved henvendelse på havnekontoret på lystbådehavnen.?
Desuden står der også et telefonnummer til havnefogeden.
Folketidende kontaktede havnefoged Gerhard Kähler for at høre, hvorfor brugerne af havnen nu skal til at have fat i en kode, når de vil på toilettet eller i bad. Selv om flere andre havne har lignende ordninger, har det nemlig ikke tidligere været sådan i Gedser.
- Folk kan ikke finde ud af at holde rummene rene. Det er ikke de mennesker som kommer ind med både, der her er tale om.
- Hærværk og vandalisme gør, at begrænsningen er sat, fortæller Gerhard Kähler om foranstaltningen med kodelås, som blev taget i brug for 14 dage siden.
Misbrug af bygningerne
Havnefogeden vil ikke hænge nogen ud for at stå bag misbruget af bygningerne, men nu skal svineret begrænses af hensyn til havnens gæster.
- Grunden er, at når gæsterne kommer ind i havnen og skal betale dyre havnepenge, så skal her også se ordentligt ud. Brugerne skal kunne forvente at faciliteterne er rene og pæne.
- Det har i det seneste år været et problem, for bygningerne er blevet misbrugt, og vi kan altså ikke have en rengøringskone til at komme klokken 23 og gøre rent, som vi har haft flere gange. Det er alt for dyrt, fortæller Gerhard Kähler.
Handicaptoilet er åbent
Folk behøver dog ikke at ty til ulovligheder, hvis de virkelig skal på toilettet i Gedser, men ikke lige kan overskue at besøge havnekontoret eller ringe til havnefogeden for at få toiletkoden.
- Handicaptoilettet er stadig altid åbent, så man kan stadig sagtens komme på toilettet, når man skal, siger Gerhard Kåhler
- Det har aldrig været offentlige toiletter.
- Bygningerne med toiletterne hører til havnekontoret, svarer Gerhard Kähler på spørgsmålet om toiletternes status.
Brian Møller Nielsen bmn@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde