Gry Andersen (til venstre) og Ann-Louise Lorentzen har en stor del af æren for udsmykningen af torvet. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Beboere og personale har i fællesskab skabt en flot udstilling, der både er morsom og makaber. På fredag er der stort halloween-arrangement for alle interesserede.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
GEDSER Man kan ikke undgå at lægge mærke til det, når man passerer forbi torvet i Gedser. Uhyggelige figurer med græskarhoveder, en kiste med en hånd, der stikker ud under låget, flere gravsten med forskellig tekst med masser af sort humor - og et skelet på en bænk med en motorsav på den ene side og en afskåret hånd på den anden.
Halloween er kommet til byen, og det er bostedet Toldhuset, der som bekendt ligger lige ved torvet, som har sørget for udsmykningen.
- I hele sidste uge havde vi temauge, hvor vi kun lavede halloweenpynt. Vi havde både et træværksted, et papmachéværksted, græskar-udskæring og en masse, og det var både beboere og personale, der var i gang, fortæller pædagog Ann-Louise Lorentzen.
På fredag får den så fuld skrue med halloweenfejring på torvet fra klokken 11 til klokken 16 for alle interesserede.
Her kan man både prøve at skære sit eget græskarhoved, blive malet i ansigtet eller besøge den uhyggelige spøgelseskælder, som er blevet indrettet under Toldhuset.
Annonce
Allerede nu sælger Toldcaféen halloween-muffins og hokaido-suppe med græskarkerner og oste-flutes.
- Vi vil gerne lave det til en tradition og samtidig fortælle lidt om os selv, og hvem vi er, forklarer Ann-Louise Lorentzen.
Sort humor på sorte gravsten. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Græskar og en kæmpeedderkop er naturligvis også en del af udsmykningen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Skelettet med motorsaven og den afskårne hånd ser makabert ud, men samtidig må man også trække lidt på smilebåndet over den fantasifulde opstilling. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Beboere og personale i Toldhuset har virkelig lagt en indsats i at skabe en stemning af halloween-uhygge på torvet. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
En af figurerne har fået mundbind på. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned