Krigerne og de øvrige medvirkende i weekendens middelaldermarked i Nysted er ved at være klar til at byde gæsterne indenfor på markedspladsen. Privatfoto.
Fredag klokken 18 åbner årets middelaldermarked i Nysted. Og der hersker en forventningsfuld stemning blandt deltagerne.
Middelalderen er kommet til Nysted. Fredag aften klokken 18 åbner det årlige middelaldermarked ved byens kirke og torv, og sent fredag formiddag var de allersidste forberedelser i fuld gang.
- Der er et kæmpe liv her. Mange af aktørerne er ankommet, og der er ved at blive sat telte op. Her er stopfyldt med krigere. Deltagerne kommer både fra Danmark og udlandet - blandt andet svenskere og italienere, og humøret er tårnhøjt, lyder det fra Henrik Nylander Nielsen fra middelaldermarkedet.
Markedet åbner som nævnt fredag klokken 18, og allerede klokken 19.30 kan man opleve krigerne kæmpe mod hinanden på torvet og træne til weekendens senere kampe.
Klokken 20 er der middelaldergudstjeneste i Nysted Kirke, og klokken 21 er der så fakkeloptog gennem byen.
Lørdag åbner markedspladsen klokken 10, og klokken 12.30 går det så løs med "Hævnen" - Sakskøbing mod Nysted, hvor de tilmeldte krigere kæmper på torvet. Klokken 17 er der bueskyttekonkurrence.
Annonce
Søndag åbner markedet igen klokken 10 med forskellige aktiviteter, inden middelalderen pakkes væk igen for denne gang ved 17-tiden.
Krigerne og de øvrige medvirkende i weekendens middelaldermarked i Nysted er ved at være klar til at byde gæsterne indenfor på markedspladsen. Privatfoto.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker