Motionscykelløbet Tour de Falster er blevet reddet om end ikke på målstregen så tæt på. Det 34. løb køres som sædvanlig siden 1987 med Guldborgsund Atletik, tidligere NA 80, som arrangør, men fra næste år er det B.1921's Forældreforening, der står bag det tradionsrige løb.
Folketidende bragte 5. april et hjertesuk fra tourlederen gennem mange år, Susanne Lose, Guldborgsund Atletik, om, at det efterhånden kneb med frivillige hjælpere til løbet, og at atletikklubben gerne ville overdrage løbet til en anden forening gerne en sportforening, hvor overskuddet kunne gå til ungdomsafdelingen.
- Lørdag morgen blev jeg ringet op af et af foreningens medlemmer, der fortalte, hvad der stod i avisen. Jeg fik det læst og tænkte over det i 10 minutter, inden jeg ringede til Susanne Lose og sagde top: Vi overtager, fortæller formanden for B. 1921's Forældreforening, Jesper Pedersen.
Han kunne se mulighederne i familiecykelløbet.
- Selv om vi er en boldklub, vil vi gerne sprede os lidt og lave andre aktiviteter. I forældreforeningen er vi jo vant til store arrangementer blandt andet Pinse Cup'en. Og Tour de Falster kan være en god markedsføring for forældreforeningen, siger Jesper Pedersen.
Læs mere i Folketidende tirsdag.
Erik Holm
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned