Det er de praktiske anvisninger og de personlige historier, der er i fokus, når forventeligt 200 selvstændige fra hele Region Sjælland og hovedstaden mødes til træf lørdag 25. september i Nykøbing F.
Det er det frivillige netværk Mikronet.dk, der står bag heldagstræffet, som samtidig markerer netværkets femårs dag.
Blandt oplægsholderne er en gruppe selvstændige fra hele Sjælland, der alle har med foredrag at gøre. Hanne W. Tanvig afslutter træffet med et ikke uvæsentligt indlæg om de nye landbrugere, dem der ”bruger landet”. Hun fortæller om de oversete, men værdifulde iværksættere, som befolker landområder i al ubemærkethed, og som betyder både vækst og socialt liv i de uddøende landområder.
Også de personlige beretninger fra mere kendte mennesker vil deltagerne kunne lære af. Deltagerne får indsigt i stærke personlige beretninger fra blandt andre Tv-journalisten Reimer Bo, der fortæller om synlighed, sårbarhed og om at være 60 + og selvstændig. Årets vovehals 2009 Anette Tvedergaard Madsen, der tjener penge på at blogge om babyer, juniorer og bryllupper. Og fra kommunikationskonsulenten Trine-Maria Kristensen, der for ganske nyligt valgte at gå tilbage til at være sig selv efter at have bygget et succesfuldt firma med ti ansatte op.
Træffet 25. september er åbent for alle selvstændige, uanset om man har tilknytning til Mikronet eller ej. Det afholdes på Celf i Nykøbing F. fra klokken 9 til 18.
Prisen er 300 kroner for kursus, morgenmad, frokost, eftermiddagskage og reception. Tilmeldingen sker online på mikronet.dk.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde