TRÆNGER DU TIL EN TRAVETUR? HER ER DE BEDSTE EFTERÅRSRUTER
Ved Flinthorne Odde er der både udsigtstårn, bord og bænke og gode muligheder for at se sæler. Foto: Johnny Madsen Johnny Madsen
Hvis efterårsferien i år falder sammen med et smukt solskinsvejr, er der gode muligheder for at komme ud at samle kastanjer eller trække lidt frisk luft. Guldborgsund Kommunes naturvejleder, Johnny Madsen, guider til sine favoritdestinationer lige nu.
GULDBORGSUND: Efteråret er en smuk tid, når man bor i Danmark. Og er man bare lidt heldig, så er vejret perfekt til en flot tur ud i naturen med alle efterårets farver og dufte. Eller måske er det nu, I skal ud og se på stjerner eller samle kastanjer.
Her er et par forslag til, hvor I kan tage hen.
Flinthorne Odde
Her kommer I rigtigt ud i naturen. Det er et nyåbnet naturområde, der går helt ned til vandet. Det fører ikke til en strand, men til et strandengsoverdrev, hvor stenene stadig ligger i vandet, hvor isen engang placerede dem, og hvor poppeltræerne stadig står klar til at levere ris, hvis bonden igen vil til at lave flethegn.
Man går cirka 900 meter langs en markvej og finder for enden en række poppeltræer, hvorefter man finder strandengen. Foto: Johnny MadsenJohnny Madsen
Bag poppeltræerne finder man måske en sæl? Foto: Johnny MadsenJohnny Madsen
Strandengen set fra udsigtstårnet. Foto: Johnny MadsenJohnny Madsen
Annonce
Her er både et udsigtstårn og et bordbænkesæt. Husk en kikkert, hvis I har en, så kan I bedre se sælerne, der næsten altid ligger ude på de store sten eller den store havørn, som sidder og samler appetit.
Man skal gå cirka 900 meter af markvejen fra den lille p-plads til udsigtsplatformen, hvor der også er adgang til egene over en stent. Hunde må ikke tages med på strandengen på grund af fritgående kvæg.
Adgang fra p-plads ved Holtevej 3, 4880 Nysted.
Valdemars Egen
Valdemars Egen var ind til fornyeligt måske Danmarks største træ - men nu er én af de store grene knækket af, fordi træet er svækket af råd og svamp. Grenen er i sig selv så stor som et mindre træ. Det ændrer dog ikke på, at træet stadig er en kæmpe i skoven med sine ca. 9,4 meter i omkreds, 25 meters højde og cirka 600 år på bagen.
Valdemars Egen har mistet en stor gren. Men den har smådyr og insekter nu fået glæde af. Foto: Johnny MadsenJohnny Madsen
I sådan et gammelt egetræ kan der leve omkring 800 forskellige organismer fra små pattedyr og fugle til insektlaver og svampe. Mange af dem har nu fået endnu bedre forhold.
Og hvad der er skidt for træet, er godt for mange andre - i sådan et gammelt egetræ kan der leve omkring 800 forskellige organismer fra små pattedyr og fugle til insektlaver og svampe. Mange af dem har nu fået endnu bedre forhold.
Ud på flere ture?
I kan finde mere inspiration til jeres tur i Naturlandets app – Naturlandet Lolland-Falster eller måske tage med på en af de guidede ture, som findes på rundtinaturlandet.dk.
Hvis I går turen fra p-pladsen i skoven, kommer i også over Kastanje Allen, hvor I kan samle nok til at lave små kastanjefigurer.
Adgang fra p-plads ved Herskabsvejen i Cortselitze Hovedskov / Fruens Ege.
Bøtø Nor
Er I til en længere travetur? Mange kender Bøtøskoven med de frit græssende heste. Færre ved, at der lige ved siden af er mulighed for at gå en god lang tur ud over stierne i Bøtø Nor, hvor der både græsser de imponerende højlandskvæg og de overskydende hingste fra Bøtøskoven.
Annonce
Stien går helt fra Marrebæk pumpestation til p-pladsen ved skoven, men der er også mulighed for at ”hoppe på” ved for eksempel Kæmpeskoven; en hundeskov, som har sit navn, fordi de unge træer, er ”børn” af områdets kæmper, heriblandt Valdemars Egen. Tag en kikkert med, hvis du har. Heste og køer står måske ikke lige ved siden af stien.
Adgang for eksempel fra p-pladsen ved Kæmpeskoven på Godthåbs Alle næsten over for grenpladsen.