Traumatiserede efter fangeflugt
De tre fængselsfunktionærer, der blev truet til at lade fange flygte, har fået psykiske problemer.
NYKØBING Da en fange 26. september sidste år blev befriet i forbindelse med et besøg på Nykøbing Sygehus, skete det ved hjælp af trusler.
De tre fængselsfunktionærer, der havde opgaven med at ledsage fangen, blev således truet med en pistol, ligesom de fortæller, at der blev affyret peberspray mod dem.
Og det har påvirket de tre, der alle har været sygemeldt - en i længere tid, to i kortere. Det kom frem, da de tre fængselsfunktionærer onsdag blev afhørt i sagen i Retten i Nykøbing.
- Jeg har ikke haft det godt. Jeg er sygemeldt på meget lang tid, fortalte den første og forklarede, at han efter at have været sygemeldt umiddelbart efter befrielsesaktionen kom tilbage på arbejde, men efter to måneders tid måtte erkende, at han ikke var klar.
- Enten får jeg en hjerneblødning, eller også falder jeg død om. Så dårligt har jeg det. Så jeg går til lægen og siger "Jeg kan ikke mere", fortalte han.
Siden har han fået diagnosen PTSD - posttraumatisk stresssyndrom - og er blevet sygemeldt på ubestemt tid.
- Jeg har talt med mange psykologer og psykiatere, og de siger det alle sammen: Det eneste, de kan love mig, er, at det tager lang tid, sagde han.
Den anden fængselsfunktionær var sygemeldt i 11 dage efter episoden og går til psykolog for at bearbejde oplevelsen.
Den tredje var sygemeldt i 17 dage og går også til psykolog. Han fortalte, at han hele tiden er opmærksom på, hvilke mennesker der er omkring ham, og hvilke biler der kører forbi.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned