Der har været mange kunder i byggecentret de seneste dage, der blandt andet skulle lægge terrasser og bygge annekser. Direktør Karsten Mouritsen mener, mange har fremrykket projekter, de ellers ville have lavet i påskeferien. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Især sommerhusejere pusler med projekter, mener byggecenterchef.
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING - Det er det private marked, der er eksploderet.
Sådan forklarer Karsten Mouritsen, direktør i XL Byg, C. Aarslev-Jensen på Gaabensevej, det rykind, han og flere andre lokale byggecentre har oplevet de seneste dage.
Og han sætter fingeren på, præcis hvornår det startede:
- Efter Mette Frederiksen stod frem 11. marts og sagde, at Danmark lukker ned, kunne vi allerede torsdag morgen se en væsentlig fremgang.
Det har blandt andet betydet, at byggecentret i fredags måtte have fem biler ud at køre for at få bragt varer ud mod de normale fire for at nå det hele, og det har der ikke været behov for siden 2007-2008-stykker, erindrer Karsten Mouritsen.
Annonce
Entreprenører, men altså især private, er kunderne, og for sidstnævntes vedkommende skyldes det ifølge byggecenterdirektøren, at mange nu går hjemme, samt at vejret er godt, hvilket også løfter salget.
- Folk tager projekter frem, de skulle lave i påsken, og det er især i sommerhusområderne. De går og laver projekter dernede i stedet for at sidde i en lejlighed i København, siger han og nævner, at det især er ting som terrasser og annekser, der laves for tiden, ud fra de solgte varer at dømme.
Karsten Mouritsen glæder sig over travlheden i XL Byg, C. Aarslev-Jensen, selv om den nok er midlertidig. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Efterspørgsel er stilnet af
Også i Stark har der været mere at se til for nylig.
Det fortæller direktør Anders Østergård, der dog tilføjer, at det allerede er ved at tage lidt af igen.
Han påpeger desuden, at de fremskudte planer gør, at der senere vil komme mere ro på, ligesom efterspørgslen fra håndværkere også vil falde, når nuværende projekter er lavet færdige.
- Frøken Jensen vil jo ikke have en håndværker ind her under krisen, siger han.
I Harald Nyborg i Guldborgsundcentret har de ikke oplevet en stigning i kundetallet, men det har de til gengæld i Jem&Fix samme sted.
Herfra fortæller butiksassistent Jakob Henriksen, at især havefliser, terrassebrædder og jord samt plantesækker går godt for tiden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker