Tre personer blev anholdt og to huse i Nykøbing F. ransaget onsdag sidst på eftermiddagen og først på aftenen i forbindelse med en narkosag. Hvor stor sagen er, kan ikke oplyses, men omkring en halv snes politifolk var i gang, da husene skulle ransages. - Aktionen er i forbindelse med med efterforskningen af en narkosag. Jeg kan oplyse, at tre personer, to 30-årige fra Nykøbing F. og en 38-årig tjekkisk mand, er anholdt i Nykøbing F. De vil blive fremstillet i lukket grundlovsforhør torsdag, siger politikommissær Bent Ludvigsen, leder af afdelingen for organiseret kriminalitet ved Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.
Af hensyn til efterforskningen og de lukkede døre vil han ikke oplyse, hvilke former for narko og i hvilke størrelsesorden, der er tale om. Ejheller hvor længe efterforskningen har stået på.
Ransagningen i de to huse i Pomonagade foregik grundigt. Husene blev tilsyneladende endevendt, og intet overladt til tilfældighederne. En pose med lecasten blev taget med i politiets store kassevogn, forskellige beholdere fra haven, og sågar stod en politimand og hakkede i en pose med is for at se, om noget narko skulle være gemt dér.
Men hvor meget narko, der kom for dagen, vides altså ikke.
Erik Holm
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker